Profil forlader Superligaen

Jacob Rinne stopper i AaB og er på udkig efter en klub i udlandet

Jacob Rinne har måske spillet sin sidste kamp for AaB. Foto: Jens Dresling
Jacob Rinne har måske spillet sin sidste kamp for AaB. Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AaB

AaB mister officielt en af klubbens store profiler.

Den nordjyske klub oplyser således at førstemålmand Jacob Rinne forlader klubben på en fri transfer, og det ærgrer sportschef Inge André Olsen.

- AaB har igennem tiden været begunstiget af dygtige målmænd, og Jacob Rinne har i de seneste fem sæsoner vist sig som den måske bedste af dem alle.

- Jeg skal være ærlig at sige, at det er en gåde for os, at der fra udlandet ikke har været større efterspørgsel efter Jacobs kvaliteter, end tilfældet har været, men det står også klart, at vi meget gerne havde forlænget samarbejdet med ham, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Inge André Olsen ærgrer sig over Rinnes exit. Foto: Claus Bonnerup
Inge André Olsen ærgrer sig over Rinnes exit. Foto: Claus Bonnerup
 

Svenskeren kom til AaB fra belgisk fodbold i 2017 og har indtil videre nået 167 kampe. Det kan blive til en enkelt mere, hvis FC Midtjylland vinder pokalfinalen over OB. I så fald skal AaB via femtepladsen spille om en europæisk plads mod Viborg, der blev nummer syv.

I 2021 blev han hyldet af kollegerne med 'Det Gylde Bur', som er kåringen af årets bedste målmand.

Planen er klar for den 29-årige keeper. Han vil til udlandet.

- Jeg synes, jeg har haft en fantastisk tid i AaB med en masse gode mennesker omkring mig både på og uden for banen, og derfor har det heller ikke været et let beslutning at tage afsked med klubben.

- Men snart er jeg 29 år, og hvis jeg skulle have endnu en fodboldoplevelse i et nyt land, så var det nu, siger Jacob Rinne.

Inge André Olsen har kun ros til overs for sin snart forhenværende målvogter.

- Både på og uden for banen har Jacob altid repræsenteret os på fornem vis, og hermed skal der lyde en stor tak for indsatsen for AaB og et held og lykke med fremtiden, siger han.

Jacob Rinne har kontraktudløb, og derfor står AaB ikke til at indkassere en transfersum for profilen.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind