Se AaB-perlen til en million

Kasper Pedersen afgjorde kampen mod FCN, og sikrede AaB femtepladsen, der giver kontant afkast

For et år siden var der guldfest på Aalborg Stadion i sidste spillerunde, hvor DM-pokalen blev overrakt og fejret i stor stil.

I år var der mere en tam stemning på stadion i sidste spillerunde i opgøret mod FCN, som hjemmeholdet besejrede med 1-0.

AaB-forsvareren Kasper Pedersen blev matchvinder med sin fornemme scoring 20 minutter før tid, og målet havde faktisk en lille økonomisk betydning.

Se også: Nantes vild med danskere: Vil genforene AaB-duo

Sejren sikrede AaB femtepladsen foran lige præcis FC Nordsjælland, og den placering gav en million kr. ekstra i plus fra tv-pengene på nordjydernes regnskab for denne sæson.

Kasper Pedersen havde tidligere i kampen haft et stolpeskud, og han var igen fremme på nedfald fra en dødbold, hvor han med et smukt spark passerede den ellers velspillende FCN-keeper David Jensen.

Se også: Agger snydt: FCN vinder månedens spiller i Superligaen

Selve kampen var der ikke den store kvalitet over, og det var tydeligt, at der ikke var det store at spille om.

AaB fortjente sejren som det bedst spillende hold og med flere store chancer, men FCN havde også deres tilbud, hvor især Martin Vingaard syndede helt fri foran mål i anden halvleg.

For AaB-træner Kent Nielsen var kampen dog speciel, for det blev hans sidste efter fem sæsoner ved roret.

Se også: Ove Pedersen: Jeg har fået mange henvendelser

I næste sæson står Kent Nielsen i spidsen for Superliga-konkurrenterne OB.

AaBs sportsdirektør Allan Gaarde takkede straks efter slutfløjt i en tale foran hele stadion den succesfulde træner, der vandt The Double i sidste sæson.

- Du kom til AaB for en del år siden. Det var en turbulent periode, og I klarede skærene i allersidste spillerunde. Derfra er det kun gået frem. Du er en loyal og flittig træner, altid loyal mod klubben. Du vil blive husket som en historisk træner, for du skaffede det største resultat nogensinde i klubbens historie, sagde Gaarde.

Kent Nielsen kvitterede med en flot tale.

- Kære Aalborg. Det er en fantastisk rejse, vi har været sammen på. Femte sæson sammen er nu færdig.

- I har været en fantastisk støtte, og det siger lidt om, hvordan tingene er i Nordjylland, at de vi var i problemer og virkelig havde brug for det, så støttede I virkelig op og havde en andel i, at vi reddede os.

- Jeg vil altid tænke tilbage på de her år i Nordjylland med stor glæde, og jeg glæder mig til at komme tilbage til Aalborg igen.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere