Skrottet igen: Wieghorst overtrumfede Kuhn

For tredje gang trak Allan Kuhn sorteper da drømmejobbet i AaB var ledigt

Sådan ser Ekstra Bladets fodboldeksperter på AaB' ansættelse af Morten Wieghorst

AaB og Allan Kuhn forbliver åbenbart en flirt, der aldrig bliver til flammende kærlighed.

For mestertræneren fra Malmö FF blev atter fravalgt som cheftræner i AaB, da nordjyderne hen over julen skulle finde afløseren for fyrede Lars Søndergaard.

Men han kom tættere på drømmejobbet end nogen sinde før, da Allan Kuhn ifølge Ekstra Bladets oplysninger i denne omgang faktisk blev interviewet om jobbet.

I sidste ende valgte AaB imidlertid, at satse på Morten Wieghorst, der rent fodboldfagligt fremstår som det logiske valg i modsætning til Allan Kuhn, der primært lever på sine evner som inspirator og motivator.

- I princippet var alle ledige trænere i spil til at overtage efter Lars Søndergaard, siger sportsdirektør Allan Gaarde til Ekstra Bladet.

- Men når vi går i dialog med specifikke personer, så er noget af det første, vi siger til dem, at det foregår i fuld fortrolighed mellem dem og bestyrelsen. Det vil jeg til enhver tid honorere. Og derfor har vi ikke nogen kommentarer til andre navne end Morten Wieghorst, siger Allan Gaarde.

Dermed er det tredje gang, at Allan Kuhn bliver forbigået til AaB-jobbet.

Første gang var efter et succesfuldt vikariat i trænerstolen i efteråret 2008, hvor svenske Magnus Pehrsson blev foretrukket. Og sommeren 2015 blev Allan Kuhn trods en årrække som assistent i klubben ikke en gang anset som cheftræner-emne, da afløseren for Kent Nielsen skulle udpeges.

Sidste vinter valgte Allan Kuhn så at forfølge chefræner-drømmen og forlade AaB, da Malmö FF dukkede op.

Trods det svenske mesterskab blev Allan Kuhn kort efter sæsonafslutningen fyret i Sverige, hvilket gjorde ham til en kandidat i AaB. Og selv om Allan Kuhn fremstod som en mere kvalificeret kandidat end tidligere, så var det ikke nok til at få jobbet.

- Der var flere navne i spil. Vi kiggede efter hvilke navne der var tilgængelige i Danmark og Skandinavien, og så var der flere internationale emner, men på det felt var vi ikke pro-aktive, siger Allan Gaarde.

- Vi var på udkig efter én der kan lede en stab og en spillertrup og sætte en retning. Vi havde brug for en stærk og troværdig lederprofil, siger Allan Gaarde om klubbens valg af Morten Wieghorst

Nicolai Stockholm var lederen bag FC Nordsjællands vej til den absolutte top. Foto: Polfoto/Tycho Gregers Superligaen - 30. dec. 2016 - kl. 13:21 Top 100: Superligaens ældste målscorer fik overraskende comeback

Se også: AaB-fans lunkne over Wieghorst: Jøsses, et kedeligt valg!

Se også: AaB-spiller: Derfor passer Wieghorst godt til os

Foto: Claus Bonnerup AGF - 5. dec. 2015 - kl. 12:48 AGF fyrer Morten Wieghorst

- Det bunder i flere ting, men utilfredsstillende resultater og et samarbejdsklima som vel et eller andet sted gør, at vi har mistet tilliden til, at Morten kunne føre skibet i den rigtige retning, siger AGF-direktør Jacob Nielsen om årsagen til fyringen af Wieghorst. AGF - 5. dec. 2015 - kl. 17:59 AGF-direktør: Derfor måtte Wieghorst ud

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere