Sort hul: Hvor er pengene?

- AaB skylder aktionærerne en forklaring på, hvor alle pengene er blevet af, mener Ekstra Bladets økonomi-kommentator, Morten Johnsen

AaB stryger mod toppen efter vigtig sejr mod Viborg. Se alle målene

BLOT ET ÅR efter AaB fik både ejere og fans til at skyde 25 millioner kroner i klubkassen, er den nu ved at være tom igen. Klubbens ledelse skylder en forklaring.

Hvis man vil formøble sin formue på kort tid, skal man bare købe en fodboldklub. Bare spørg Jan Bech Andersen, Lars Seier Christensen eller Niels Thorborg om det.

DE ØKONOMISKE succeshistorier i dansk fodbold er ganske få, mens historier om slunkne klubkasser og tvivlsomme udenlandske ejere efterhånden er blevet hverdag.

En af de få klubber, der fortsat er på danske hænder og endnu ikke har fået en tvivlsom eksotisk finansjonglør i ryggen, er nordjyske AaB, der for nylig måtte nedjustere sine forventninger ganske markant.

Udsigten nu lyder på et underskud på op imod 18 millioner kroner. Dermed ser klubkassen ud til at nærme sig bunden med faretruende hastighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

FCK's Rasmus Falk fyrer kanonen af og AaB's Kristoffer Pallesen prøver at parere. Foto: Lars Poulsen
FCK's Rasmus Falk fyrer kanonen af og AaB's Kristoffer Pallesen prøver at parere. Foto: Lars Poulsen
 

DET SKER, BLOT et år efter at klubben under ledelse af den tidligere AaB-krumtap Thomas Bælum hentede frisk kapital fra aktiemarkedet.

Dengang lød de storladne meldinger til klubbens fans og investorer, at man ved at bakke op om klubbens pengejagt kunne hjælpe de bolsjestribede med at favne hele Nordjylland, skabe bedre oplevelser på klubbens stadion og ikke mindst vinde pokaler og titler.

Meget fine ambitioner og de mange floskler i det fine prospekt fik lokket en del forblændede fodboldfans til at hælde en del af sparepengene ned i det sorte hul.

CV: Morten Johnsen

 

Redaktør og medstifter af InsideBusiness.

Har mere end ti års erfaring med erhvervsjournalistik senest som virksomhedsredaktør på Finans/JP, tidl. erhvervsjournalist på Berlingske, Erhvervsbladet, Jyllands-Posten og erhvervsredaktør på Ekstra Bladet.

Vinder af FUJ-prisen 2010. Erfaren erhvervskommentator på TV2 News.

Har skrevet bogen 'Løvekongens fald - historien om Don Ø' og var manden, der afslørede de økonomiske problemer hos Kasi-Jesper Nielsen og håndboldklubben AG København.

Skriver fodboldøkonomiske analyser i Ekstra Bladet+

ALLEREDE NU HAR man efter et år har brugt nærmest samtlige millioner, som aktionærerne senest smed i kassen.

Ved seneste regnskab havde man omkring 18 millioner kroner i kolde kontanter tilbage – tabet i år forventes at blive i samme størrelse. Der skal ikke stor hovedregning til at fastslå, at kassen snart er tom.

Artiklen fortsætter under billedet ...

AaB-direktør Thomas Bælum skylder en forklaring. Foto: René Schütze
AaB-direktør Thomas Bælum skylder en forklaring. Foto: René Schütze

Læs også: Hylder Simon Kjær

OG HVAD ER DER så blevet af alle de store planer, AaB-ledelsen fablede om? Der skulle investeres i truppen, talentudvikling og sørme også ’totaloplevelsen’, hvad end det så indebærer.

Heldigvis for AaB er man et så lille selskab på børsen, at ikke mange lægger mærke til eksistensen, og kun de lokale orker længere at brokke sig over slingrekurser.

Men der må sidde nogle ellers så sparsommelige nordjyske fodboldfans rundt omkring, der er godt træt af, at klubben nu igen ser ud til at have brugt deres sparepenge på ingenting.

THOMAS BÆLUM og den øvrige ledelse nordpå skylder både fans og investorer en forklaring. Og så bør man se en gang for alle at finde en holdbar, langsigtet strategi så man ikke igen igen må rundt med hatten i hånden.

Læs Ekstra Bladets store transferanalyse på FC Midtjylland her (+)

Liverpool-kaptajn sikrer 3-2-sejr over AC Milan