Stærk indskifter: AaB hænger på i medaljekampen

Christian Bassogog kom ind og sørgede for flot oplæg til 2-0-scoringen

AaB hev en 2-0-sejr i land ude mod Viborg (Foto: Rune Aarestrup)
AaB hev en 2-0-sejr i land ude mod Viborg (Foto: Rune Aarestrup)

VIBORG (Ekstra Bladet)

AaB hænger på i medaljekampen og sørgede med 2-0-sejren over Viborg, at der nu er lagt op til en topkamp med lidt glans, når FC København op torsdag kommer på besøg i Aalborg.

Men lad være fastslået, at det var et AaB-hold, der slet ikke levede op til den storhed, man så i sidste uges opgør mod Brøndby. Men mindre kan også gøre det

Kasper Risgård stod for den første scoring allerede efter syv minutters spil. Han fik serveret bolden midt foran mål af Jakob Ahlmann, og via et Viborg-ben havnede hans skud i nettet. Dermed blev han noteret for sin syvende scoring i sæsonen – men den første i de sidste seks kampe.

Og fire minutter før udløb af ordinær spilletid cementerede Nicolaj Thomsen sejren, da han helt udækket fik serveret bolden af den spændende indskifter med de lynhurtige ben Christian Bassogog.

Se også: Se her, Brøndby-fans: Derfor skal I holde med FCK

Han var kommet på banen i stedet for en helt anonym Thomas Enevoldsen efter en time. Så det var et rigtig godt bytte.

Rasmus Jönsson var klart det største aktiv på AaB-holdet i 1. halvleg.

Svenskeren har på det sidste genfundet mange af sine sublime tekniske kvaliteter, og én af dem blev brugt til selv at skabe en kæmpechance for at øge til 2-0 efter knap 20 minutter.

Med et smart træk snød han en Viborg-spiller og tog derefter et sololøb over en halv banelængde, men hans afsluttende skud med venstrebenet gik forbi målet.

Ellers var der ikke noget at råbe hurra for – set med AaB-øjne. Det nordjyske tophold lullede sig selv i søvn efter føringen. Spillede alt for omstændigt og mere bagud end fremad, og det åbnede selvfølgelig døre for hjemmeholdet, der dog ikke fik skabt nævneværdige chancer før pausen.

Se også: AaB-topscorer om formdyk: Sporting-skifte påvirkede mig

Til gengæld brændte det i alvorlig grad på foran AaB-målet i starten af 2. halvleg, hvor der i en periode nærmest var tale om belejring af keeper Nicolai Larsens mål – en belejring som blandt andet indeholdt flere nærgående hovedstødsforsøg samt et fint skudforsøg fra Jonas Kamper.

I den anden ende skete der ind i mellem også lidt. Patrick Kristensen fik en rigtig stor chance på en smart hælaflevering fra Nicolaj Thomsen, inden Thomsen altså selv sørgede for at lukke kampen.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere