Stor triumf: AaB ydmygede Esbjerg

Nordjyderne sagde farvel til Poul Erik Andreasen med at udspille bronzevinderne fra Esbjerg

Highlights: AaB sprudlede i 4-0 sejr over Esbjerg

AaB's spillere af egen avl sørgede for, at den gamle mestertræner og senest talentchef Poul Erik Andreasen fik en uforglemmelig afskedsfest på Aalborg Stadion.

Desværre varede festen kun en halvleg.

Eller rettere 26 minutter.

Da førte nordjyderne med 4-0 mod et pivringe Esbjerg-mandskab, hvilket blev slutresultatet.

Ved alle fire mål var gæsternes målmand Jeppe Højbjerg prisgivet, og det var forståeligt, at målmanden igen og igen skældte ud.

Alle fire scoringer blev sat ind af spillere, hvor Poul Erik Andreasen har haft en finger med i spillet.

Festen startede med et straffesparksmål sat ind af hjemvendte Lucas Andersen.

Det var et af de seneste skud fra nordjydernes talentfabrik, Mikkel Kaufmann, som fremtvang den store mulighed, da Lasha Parunashvili helt unødvendigt stak både en fod frem og satte en arm i ryggen på AaB-angriberen ved baglinjen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Esbjergs Mathias Kristensen i en duel med AaB's Lucas Andersen. Foto: Bo Amstrup.
Esbjergs Mathias Kristensen i en duel med AaB's Lucas Andersen. Foto: Bo Amstrup.

Næste målskytte blev Frederik Børsting, som næsten ved midterlinjen erobrede bolden fra Esbjergs anfører Markus Halsti og fik frit løb mod gæsternes mål, hvor Jeppe Højbjerg var chanceløs.

Hjemmeholdets tredje mål var et rent teenagermål, da Oliver Klitten uselvisk spillede den et år yngre Mikkel Kaufmann fri ved 11 meter pletten, så denne uden problemer kunne score til 3-0.

De 4386 fik også et mål at gå til pausen på, da Frederik Børsting fra midten sendte Lucas Andersen af sted, så sidstnævnte kunne score for anden gang i kampen.

Før kampen havde AaB sagt farvel til den populære AaB-skikkelse, Poul Erik Andreasen, som efter 25 års tro tjeneste har valgt at gå på pension.

Det skete med en kæmpe tifosi, som fyldte det meste af en langside.

Som det så ofte sker, fusede festen ud efter pausen, men tilskuerne kunne for en sjælden gå hjem med en god oplevelse fra Aalborg Stadion.

Artiklen fortsætter under billedet...

AaBs to yngste, Oliver Klitten og Mikkel Kaufmann kunne sammen juble over målet til 3-0 (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
AaBs to yngste, Oliver Klitten og Mikkel Kaufmann kunne sammen juble over målet til 3-0 (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)

Udover at score fire gange er tilskuerne i Aalborg heller ikke forvente med, at AaB kan vinde to kampe i træk.

Esbjerg kan modsat tidligere kampe ikke bruge de manglende marginaler som en undskyldning.

Det var en indsats lige så ringe, som vestjydernes indsats i Europa League.

Bronzevinderne har fået en katastrofal start, som må give stof til eftertanke.

Gæsternes træner John Lammers var i karantæne efter at have skældt ud på dommer Benjamin Willaume-Jantzen, så assistenten, den tidligere SønderjyskE-træner Claus Nørgaard var chef i dagens anledning.

Se også: Superliga-chok for topklub: Anføreren vil væk nu

Se også: Bud efter Brøndby-profil: Afgørelsens time

Se også: Hollywood-stjerne spottet i røven af 3. division

Sport og Spil Dansk far jubler: Min søn skal hedde Anfield

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere