Uheldet fortsætter for Superliga-stjerne

Lucas Andersen er kommet til skade til træning og er tvivlsom til søndagens kamp mod AC Horsens

Lucas Andersen har endnu engang pådraget sig en skade. Foto: Jens Dresling
Lucas Andersen har endnu engang pådraget sig en skade. Foto: Jens Dresling

Han er lige kommet tilbage, men nu må Lucas Andersen måske misse endnu en kamp for AaB. Det skriver Nordjyske.

AaB-kreatøren havde siddet ude i flere måneder, inden han for en uges tid siden gjorde comeback som indskifter mod Vejle Boldklub. Lucas Andersen kom også ind fra bænken i midtugekampen mod OB, hvor han endda leverede et oplæg.

Efter et uheld til træning er den 26-årige dansker nu tvivlsom til søndagens kamp mod AC Horsens.

- Lucas fik et vrid i anklen til træning i går, og for at han kan komme sig ordentligt over det, trænede han ikke i dag. Vi håber, at han er klar i morgen, for det er ikke nogen stor skade, siger AaB-cheftræner Martí Cifuentes til Nordjyske.

Til gengæld oplyser Martí Cifuentes, at Tom van Weert er klar, selvom han udgik i midtugen mod OB.

AaB møder AC Horsens på udebane søndag klokken 14.00, hvor nordjyderne skal forsøge at fortsætte deres stime uden nederlag. De har nemlig endnu ikke tabt i slutspillet, hvor det er blevet til to sejre og to nederlag.