Undrer sig over pludselig Superliga-fyring: - Virker meget markant

To eksperter undrer sig over timingen i fyringen af Morten Wieghorst, men har forståelse for endt samarbejde

Morten Wieghorst er færdig i AaB. Ekstra Bladets sportschef forklarer, hvad der er gået galt i Aalborg. Producer: Martin Lorentsen

Morten Wieghorst har ikke taget AaB til næste niveau, efter at klubben begyndte at hente spillere på en højere hylde på transfermarkedet, og derfor er det naturligt, at klubben mandag har stoppet samarbejdet med træneren.

Det mener superligaeksperterne Tommy Bechmann og Jesper Thygesen, der dækker ligaen for tv-rettighedshaverne Discovery og TV3 Sport.

- Wieghorst fik ikke forløst truppens potentiale. Jeg synes, at han overtog et dårligt hold, men siden har AaB fået profiler ind udefra. De har hentet Jores Okore, Kasper Kusk og Lucas Andersen, og det var en lidt anden hylde, end AaB tidligere hentede spillere på.

- Potentialet i de spillere er ikke rigtig blevet forløst, siger Tommy Bechmann.

Jesper Thygesen supplerer:

- Han har skabt en defensiv base på holdet, men han har ikke forløst det offensive potentiale i AaB's trup.

- Det er også en målsætning fra klubbens side, at der skal spilles offensiv fodbold, og i enkelte kampe har man set tegning til noget interessant, men set på den store bane er det ikke lykkedes, siger Thygesen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Wieghorst lykkedes aldrig med at skabe et AaB-hold, der spillede sprudlende, offsiv fodbold. Foto: Henning Bagger.
Morten Wieghorst lykkedes aldrig med at skabe et AaB-hold, der spillede sprudlende, offsiv fodbold. Foto: Henning Bagger.

Han forstår, hvorfor AaB ikke ville fortsætte samarbejdet med Wieghorst efter indeværende sæson, men undrer sig samtidig over, at træneren ikke fik de tre sidste kampe med i efterårssæsonen.

- Jeg synes, at det er fair nok, at AaB tager konsekvensen efter næsten to år, selv om jeg godt kan undre mig over, at han ikke får de sidste tre kampe af efteråret med, så man ville få en blidere overgang mellem to halvsæsoner.

- En fyring nu virker meget markant, men måske håber klubben på at få en lidt større chokeffekt hos spillerne, siger Jesper Thygesen.

Med succes var Morten Wieghorst cheftræner i FC Nordsjælland, hvor han vandt pokalturneringen i 2010 og 2011.

Siden mislykkedes han med at kvalificere U21-landsholdet til EM, han havde en kort tjans som assistenttræner for Michael Laudrup i Swansea, og derefter er han blevet fyret i først AGF og siden AaB efter ansættelser af under to års varighed.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Wieghorst vil fortsat være et lunt navn i flere klubber nu, hvor han er ledig på markedet. Foto: Henning Bagger.
Morten Wieghorst vil fortsat være et lunt navn i flere klubber nu, hvor han er ledig på markedet. Foto: Henning Bagger.

Tommy Bechmann og Jesper Thygesen regner med, at Wieghorsts navn vil være med på sportschefernes liste, når trænerjob i Superligaen i fremtiden skal besættes.

- Morten Wieghorst har et relativt klart spilkoncept, det passer nok ikke ind i alle klubber, men der vil være superligaklubber, hvor man vil finde det interessant.

- Større skade har hans ry ikke taget af de her to fyringer, for det er ikke kuldsejlede projekter, hvor han har ødelagt klubber på nogen måde, siger Tommy Bechmann.

Han skal formentlig lede efter et job hos de mindre eksponerede superligaklubber, vurderer Jesper Thygesen.

- Jeg kan sagtens se ham være aktuel til trænerjob, hvor han vil få mere arbejdsro til at udvikle et hold, end man har i klubber som AGF og AaB.

- Spørgsmålet er, om han ser sig selv som en træner i en klub som Sønderjyske og ned efter, hvis man måler på prestige. Rent trænermæssigt er hans navn større end meritterne, og det er selvforståelsen måske også, siger Jesper Thygesen.

Morten Wieghorst efter uafgjort mod Vejle: Det føles næsten som et nederlag:

Foto: René Schütze AaB - 26. nov. 2018 - kl. 09:08 Superliga-træner færdig

Se også: FCM kalder det klar chikane - FCK overvejer nyt træk

Se også: Superliga-forsvarer indstiller karrieren

Sport og Spil De bedste billeder fra weekendens runde i Superligaen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere