Voldsomt skadesramt: Superliga-klub må undvære flere profiler

Superliga-klubben AaB har potentielt mange ude med skader i den kommende kamp mod SønderjyskE på søndag

Mikkel Bischoff: AaBs spil afhænger for meget af Lucas Andersen.

De åbnede sæsonen med et skuffende nederlag på 0-2 ude mod Lyngby Boldklub, og det kan sagtens blive svært at få sæsonens første sejr, når SønderjyskE gæster Aalborg på søndag.

For ud over at at udeholdet var velspillende i første runde af Superligaen og vandt med 2-1 hjemme over Randers FC, er AaB ramt af mange skader, der potentielt kan få den betydning, at træner Jacob Friis skal tænke kreativt.

Det er avisen Nordjyske, der skriver, at klubben er ramt af mange skader. Lukas Klitten er ude i en længere periode, mens træningen torsdag var uden Jacob Rinne, Jakob Ahlmann, Magnus Christensen, Oliver Abildgaard og Pavol Safranko. Frederik Børsting udgik undervejs.

- I sidste uge var vi glade for at gå ind til sæsonen uden skader, men selv om vi bankede under bordet og sagde 7-9-13, må man sige, at det har hobet sig op i den her uge. Vi er blevet lidt voldsomt ramt, og det er selvfølgelig forstyrrende for os, men der er ikke andet at gøre end at holde fokus på dem, der er friske, siger Jacob Friis til Nordjyske.

Cheftræneren betegner Jacob Rinne som tvivlsom til opgøret mod SønderjyskE, mens Magnus Christensen og Oliver Abildgaard begge ser ud til ikke at kunne spille. Ahlmann har dog en chance for at være tilbage, efter han senest måtte udgå i løbet af første halvleg mod Lyngby.

Der er kampstart søndag klokken 14.00.

Se også: Presser på for drømmeskifte

Se også: Håbløst: AaB banket af oprykker

Se også: Midtbanespiller lejes ud til Silkeborg og er færdig i AaB

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere