'Åh-ah-lu-eh-le!': Her går sensationsoprykkere amok i sær sang og champagne

Helsingør-spillerne gik jubelamok i sang og champagne efter den sensationelle oprykning til Superligaen. Se og hør den vilde sejrsfest fra omklædningsrummet, hvor en særpræget tekst blev skrålet løs

Hvis man ikke kan sprøjte løs med champagne, 'head bange' og synge som vilde fans til rockkoncert, når man lige er rykket op i Superligaen, er der noget galt...

Heldigvis er der intet galt med fodboldamatørerne fra Helsingør, som netop er rykket op i Suerligaen efter samlet sejr over Viborg i et sandt playoffdrama.

De lyseblå fra Nordsjælland gik jubel-bonanza i omklædningsrummet efter kampen, hvor en særpræget, ja, nærmest afrikansk lydende sang brød ud, mens champagnen og trøjerne røg rundt i lokalet.

- Nogen kender den, andre kender den ikke. Dem, der ikke gør følger bare de andre, sagde Helsingørs anfører Andreas Holm og startede stille på sejrssangen, som gik sådan her indledningsvis:

'Åh-ah-lu-eh-le!' og hurtig eskalerede i dans, 'head banging' og kæmpe skråleri.

Se og hør den vilde sejrssang og dans lige her:


Herlige billeder fra Helsingør-spillerne, der dårligt kunne tro på, at de lige var rykket op i landets bedste fodboldrække.

Selv havde en af holdets ypperligste fightere Mads Aaquist en klar plan for fejringen af oprykningen:

- Jeg havde drømt om, at vi skulle i Superligaen med Helsingør. Jeg har tidligere sagt det til dagbladet i byen, men ingen troede på mig. Nu skal det her fejres med sprut og McDonald’s, sagde Mads Aaquist til TV3 Sport efter kampen og uddybede sin jubelrus:

- Det er fantastisk det her. Vi kom ind til kampene som kæmpe underdogs, og så laver vi det her. Det er fantastisk. Det var hjertet og viljen, der slog til for os til sidst. Fantastisk arbejde af drengene. Jeg har været her siden, vi var i 2. division. Så at stå her er fantastisk, siger den tidligere FCK’er, der aldrig brød igennem for løverne.

Helsingør vandt over Viborg på reglen om udebanemål efter samlet 3-3 og er nu klar til Superliga-bold fra sæsonen 2017/2018.

Sådan gik 2016/2017-sæsonen af Superligaen

255 Superliga-kampe er spillet siden midten af juli sidste år. Her er udvalgte oplysninger om superliga-sæsonen 2016/17:

Dansk mester: FC København
Sølv: Brøndby
Bronze: Lyngby
Nedrykkere: Esbjerg og Viborg
Oprykkere: Hobro og Helsingør
Flest mål:
FC København, 74 mål
Færrest mål imod: FC København, 20 mål imod
Flest selvmål lavet: FC Midtjylland, 4 selvmål
Mest målrige kampe: Silkeborg - AaB 5-3 og AGF-Esbjerg 6-2
Topscorer: Marcus Ingvartsen, 23 mål for FC Nordsjælland
Flest assist: Jonas Borring, 12 assist for FC Midtjylland
Mest spilletid: Pierre Kanstrup, 3240 minutter (fuld spilletid i alle 36 kampe) for SønderjyskeE
Yngste spillere: Benjamin Hvidt (AGF) og Magnus Warming (Brøndby), begge 16 år og 347 dage ved debut
Ældste spiller: Marin Skender (SønderjyskeE), 37 år og 290 dage
Flest gule kort: Martin Spelmann (AGF) og Rasmus Würtz (AaB), 12 gule kort
Flest røde kort: Gregor Sikosek (Brøndby) og Kenneth Emil Petersen (OB), 2 røde kort

Kilder: bold.dk, superstats.dk.


Se også: Sensation: Vanvidskamp sender miniputter i Superligaen

Se også: Ekstatisk Bo H: Vi står med pokalen!

På blot 14 måneder har Jan Bech Andersen rejst sig fra et ødelæggende Oscar-gate til et genrejst Brøndby. Foto: Rune Aarestrup/Polfoto Sport og Spil Jan Bech: 2013 var en nærdødsoplevelse i Brøndby

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere