Absurd gyser-runde i Superligaen: Her kan det betale sig at tabe

Det bliver ekstremt spændende at se midterholdenes kamp for mesterskabsspil og ikke mindst den puljefordeling, det ender med for de nederste otte hold

Mød de ikoniske Horsens-holdledere: Vi springer rundt som abekatte!

Denne søndag klokken 17 begynder et par nervepirrende timer, som kan afgøre meget i Superliga-holdenes sæson.

Grundspillet slutter, og dernæst skal alle holdene deles i tre: En mesterskabspulje, hvor guld, sølv og bronze skal uddeles, og to gruppespilspuljer, hvor der både er nedrykning og en plads i Europa League-kvalifikation at spille om.

Særligt interessant (Eller irriterende vil nogen nok mene) er det, at der kan spekuleres i at få et resultat, der sikrer, at man kommer i den rigtige pulje. Det har vakt en del kritik fra trænerne.

Både FCN og FCM er sikre på en plads i den sjoveste gruppe. Foto: Lars Poulsen
Både FCN og FCM er sikre på en plads i den sjoveste gruppe. Foto: Lars Poulsen
 

Toppen:

Det er ganske simpelt: Brøndby, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København er alle sikre på deltagelse i mesterskabsspillet.

AaB tog et godt skridt mod mesterskabsspilelt med storsejren over Randers. Foto: Ritzau Scanpix
AaB tog et godt skridt mod mesterskabsspilelt med storsejren over Randers. Foto: Ritzau Scanpix
 

Midterfeltet:

Her bliver det både spændende at se, hvem der tager de to sidste pladser i mesterskabsspillet, samt hvordan de øvrige hold fordeler sig. De fleste trænere i dette felt har spottet, at det er bedre at blive nummer 8 og 9 i stedet for nummer 7, 10 eller 11, da man så vil komme i pulje med to af de tre klart dårligste hold.

Stillingen for midterfeltet:

 

 

Fordelingen til de to grupper ser således ud lige nu:

Gruppe 1
7. Hobro - 32p
10. AGF - 28p
11. Silkeborg - 28p
14. Helsingør - 17p

Gruppe 2
8. OB - 31p
9. SønderjyskE - 31p
12. Lyngby - 20p
13. Randers - 17p

I mesterskabsspil lige nu:

AaB: Ligger lunest i svinget. Et point ude mod AGF betyder mesterskabsspil til nordjyderne. Ellers kan de håbe, at enten Hobro eller Horsens smider point.

AC Horsens: Er i slutspillet med en sejr ude mod Lyngby. Kan også gå videre uden point, hvis Hobro smider point samtidig med, at OB og SønderjyskE ikke vinder.

Bejlerne:

Hobro: Kan stadig nå slutspil. Det kræver sejr ude mod Brøndby og enten et AaB-nederlag eller et Horsens pointtab. Lige nu ligger de på den kedelige 7. plads, som giver den sværeste pulje.

OB: Kan fange Horsens på sidste mandat. Det kræver sejr ude over Randers og nederlag til Horsens - og et pointtab eller mindre sejr til SønderjyskE, end den de selv præsterer.

SønderjyskE: Har også mulighed for at overhale Horsens. SønderjyskE skal vinde ude mod FC Midtjylland samtidig med, at Horsens taber. Og så skal de håbe på pointtab for OB, eller at fynboerne får en mindre sejr en dem.

Alle kampe spilles samtidig, og skulle AaB og Horsens komme hurtigt foran, så kan der blive spekuleret i at tabe, så man ikke ender på 7.pladsen, der giver den sværeste pulje. Både OB og SønderjyskE kan overhale Hobro med uafgjort og et Hobro-nederlag.

Der var masser af drama efter slutfløjt i kampen mellem OB og AGF. Foto: Ritzau Scanpix
Der var masser af drama efter slutfløjt i kampen mellem OB og AGF. Foto: Ritzau Scanpix
 

Bunden:

AGF og Silkeborg kan ikke nå top-6, og ender efter al sandsynlighed som nummer 10 og 11, da det kræver urealistisk store sejre at blive placeret bedre.

Lyngby, Randers FC, FC Helsingør skal forsøge at skrabe point sammen, så de kan hente mindst et af de to øverste hold i den pulje, de havner i.

Men selv her kan man spekulere i at tabe. Helsingør ligger sidst, og det kan måske være en okay placering. Når puljespillet er forbi, skal de to dårligste i hver gruppe spille mod hinanden - nr. 3 i den ene pulje mod nr. 4 i den anden og omvendt. Som det står nu, ser det ud til, at Helsingør bliver sidst i pulje 1, og dermed skal de - med mindre der kommer en vild slutspurt - møde enten Randers eller Lyngby.

Selv afviser Helsingør dog at spekulere i noget som helst.

- Sepp Piontek sagde det meget godt tilbage i 1986: Hvis vi skal være verdensmester, så skal vi slå dem alle, siger klubbens direktør, Janus Kyhl, til Ekstra Bladet.

- Vi vil vinde, og vi har en vinderkultur. Så tror jeg også på, at alt godt kommer godt igen. Vi kan gøre det nemt for os selv og bare vinde alle de sidste kampe. Vi skal bare glæde os over, at vi har en liga, der er vanvittig spændende selv nede i vores ende.

Ekstra Bladet dækker alle syv Superliga-kampe LIVE klokken 17.00.

Se også: Kaos i topopgør: Præsident løber på banen med pistol!

Se også: Vred Zorniger med hård kritik: - Manglende mandshjerte!

Se også: Absurd gyser-runde i Superligaen: Her kan det betale sig at tabe

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen