AC Horsens henter spiller hos Superliga-nedrykkere

AC Horsens forstærker sig med den rutinerede back Jonas Thorsen, der er hentet i Viborg FF

AC Horsens har været på rov i Viborg FF nedrykningslager og kapret forsvarsspilleren Jonas Thorsen. Den 27-årige back var fast mand i den forgangne sæson, og han har i det hele taget været fast mand for Viborg FF i en lang årrække. Over 200 kampe har han spillet for de grønblusede.

Nu går turen altså videre til AC Horsens, hvor Jonas Thorsen har underskrevet en to-årig kontrakt.

- For mig er Jonas Thorsen en spiller med kvalitet, power og energi, der er helt fantastisk, og jeg har længe drømt om at træne ham, for han kan mange ting, og han kan spille mange positioner. Han udfylder alle roller rigtig godt, men han kan blive endnu bedre ved at spille centralt på banen. For os som klub er han en fantastisk signing, og vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen med ham de næste to år, fortæller Horsens-manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Forsvarsspilleren ser frem til at tørne ud for AC Horsens og dermed blive i Danmarks bedste fodboldrække.

- Først og fremmest har jeg haft nogle vildt gode snakke med Bo Henriksen om klubben, hans ambitioner og min rolle i klubben og på holdet, og det har sat nogle fede tanker i gang hos mig. Bo og jeg har nogle af de samme tanker om fodbold, og jeg vidste, at der var meget mere i ham, end det man ser og får indtryk af ved kampene, så ham glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde sammen med.

- AC Horsens er en god klub med en række gode spillere, der kan drive det til noget godt i den kommende sæson, og jeg kender Mathias Nielsen, der har givet mig et godt indtryk af klubben, når jeg har talt med ham, lyder det fra Jonas Thorsen.

Jonas Thorsen skifter til AC Horsens på en fri transfer fra Viborg FF.

Arek Onyszko: Jeg har været et ondt menneske

FC Midtjylland køber bulgarsk stortalent

Smider krykkerne: Sådan er status på skadede FCK-stjerner

Brøndby jagter Superliga-profil: Det siger han om muligheden

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers