AC Horsens føler stort ansvar som forsøgskanin

Horsens-direktør Kristian Nielsen forventer, at der vil være plads til 1100-1200 tilskuere lørdag mod Randers

Da AC Horsens spillede hjemme mod Brøndby 7. juni, måtte der ikke være tilskuere. Tirsdag mod Esbjerg må der være 500 personer på stadion, og der kommer til at være mere end det dobbelte lørdag mod Randers. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Der hviler et stort ansvar på AC Horsens, der er valgt til at huse en af de tre superligakampe, hvor mere end 500 personer får lov til at komme på stadion.

Det siger AC Horsens-direktør Kristian Nielsen, efter at fodboldklubben mandag fik at vide, at lørdagens hjemmekamp mod Randers bliver en af testkampene.

- Der er ingen tvivl om, at vi føler et stort ansvar. Derfor vil vi gøre alt for at lykkes med det her, så de myndigheder, der skal føre tilsyn, føler, at de får et så godt billede af afviklingen som overhovedet muligt.

- Det kan forhåbentlig danne grundlag for, at vi må lukke flere tilskuere ind i resten af denne sæson, men også fra starten af næste sæson.

- Overordnet er jeg bare meget glad for, at dansk fodbold som helhed får muligheden for at vise, at vi godt kan håndtere flere mennesker på stadion, siger Kristian Nielsen.

En evalueringsgruppe bestående af personer fra politiet, sundhedsmyndighederne og Divisionsforeningen skal vurdere, om forsøgene giver anledning til at spille flere kampe med over 500 personer på stadion fra 8. juli, hvor næste åbningsfase af samfundet indtræder.

AC Horsens skal tirsdag aflevere en sikkerheds- og sundhedsplan, hvor klubben beskriver, hvordan den vil sikre, at Rigspolitiets retningslinjer overholdes.

Bliv klogere på tilskuerforsøg i Superligaen

Hvilke kampe drejer det sig om?
Tre kampe i runde 29 er udvalgt til forsøget. Det er kampe på stadioner af forskellig størrelse og med forskellig infrastruktur. Det drejer sig om kampene Horsens - Randers, Brøndby - FC København og Lyngby - OB. De spilles henholdsvis den kommende lørdag, søndag og mandag. Dermed kan det samme evalueringshold overvære alle tre kampe.

Spilles der med fyldte tribuner i forsøgskampene?
Nej, langtfra. Eksempelvis forventer Brøndby kun at kunne have 2500-3000 tilskuere til derbyet mod FCK. Den nedsatte kapacitet skyldes blandt andet, at der skal være en afstand på to meter mellem tilskuerne. Hver sektion skal have sin egen indgang og egne toiletforhold, og der må maksimalt sidde 500 personer i en sektion. Udebanefans er ikke velkomne, og tribuner med ståpladser må ikke benyttes, da tilskuerne som udgangspunkt skal sidde ned.

I de kommende dage skal det afklares, præcis hvor mange tilskuere der må komme til de tre superligakampe på baggrund af hver klubs sikkerheds- og sundhedsplan.

Hvad sker der efter forsøgskampene?
En evalueringsgruppe bestående af personer fra politiet, sundhedsmyndighederne og Divisionsforeningen skal vurdere, om forsøgene giver anledning til at spille flere kampe med over 500 personer på stadion sommeren over. Evalueringerne kommer til at foregå i uge 26 og 27. Er forsøget vellykket, kan det bane vejen for, at flere tilskuere til superligakampe vil være en del af den næste åbningsfase fra 8. juli. I så fald vil runde 32-36 kunne spilles med mere end 500 personer på stadion.

Hvordan er reglerne for de øvrige kampe i dansk fodbold?
De kampe, der ikke er en del af testforsøget, er underlagt de samme regler, som har gjaldt i den seneste uge. Der må maksimalt være 500 personer på stadion. Det inkluderer spillere, trænere, dommere, vagter, bolddrenge, kamerafolk og andre arbejdsfunktioner på stadion. Dermed er det reelle tilskuertal mellem 200 og 400 til superligakampe.

Kilder: Rigspolitiet og Ritzau

Stadionerne skal inddeles i sektioner af maksimalt 500 tilskuere. Hver sektion skal have egen indgang og egne toiletter. Der skal være to meter mellem hver tilskuer.

- Vi har temmelig travlt med at få lavet opmålinger og få lavet en sikkerheds- og sundhedsprotokol, der skal være klar tirsdag. Det er kun kort tid siden, at vi har fået at vide, at det er os, som skal teste på lørdag.

- Vi vil tro, at vi kan have 1100-1200 tilskuere til kampen på lørdag. Det er i hvert fald mit umiddelbare bud. Derudover kommer journalister, kamerafolk, vagter og hvad der ellers er oveni. Men vi skal have målt det helt nøjagtig op, før vi præcis ved det, siger Kristian Nielsen.

De to øvrige kampe med mere end 500 personer på stadion er Brøndby mod FC København og Lyngby mod OB.

De tre hjemmehold kommer til at sparre med hinanden, selv om trioen også er udvalgt, fordi de har vidt forskellige stadioner.

- Vi kommer til at have dialog med Lyngby og Brøndby, og vi kommer også til at snakke med Divisionsforeningen, der har stillet sig til rådighed for alle spørgsmål om det her, siger Kristian Nielsen.

Der måtte ikke være tilskuere til AC Horsens' hjemmekamp mod Brøndby 7. juni.

Når klubben tirsdag møder Esbjerg, må der være op til 500 personer på Casa Arena, og det tal kan altså være mere end fordoblet lørdag mod Randers.

Coronavirus: Disse kampe får flere tilskuere

Glad Lyngby-direktør tror på 3500 tilskuere