Stolt Horsens-målmand: Et fantastisk år

En af Danmarks mest talentfulde fodboldmålmænd Frederik Rønnow vil udvikle sig til en lederskikkelse

Frederik Rønnow i aktion mod Anders Due og AaB. (Arkivfoto: René Schütze)
Frederik Rønnow i aktion mod Anders Due og AaB. (Arkivfoto: René Schütze)

Frederik Rønnow er kun 20 år. Alligevel kan han søndag mod OB fejre etårsdagen for sin debut på AC Horsens' superligahold.

Ét år, hvor han har spillet 50 fodboldkampe, er blevet udtaget til U/21- og ligalandsholdet og har udviklet sig til at blive en af AC Horsens' vigtigste spillere.

- Det er gået meget stærkt. Jeg kan mærke en stor forskel på i dag og dengang mod AaB, hvor jeg fik min debut, siger Frederik Rønnow.

Han har fået fyldt spandevis af selvtillid på og er blevet mere tryg. Så tryg, at han har mod til at koncentrere sig om andre end kun sig selv på AC Horsens-holdet.

- Det er ikke normalt, at yngstemanden råber højest. Men jeg prøver at være ligeglad med alder og gå forrest ligesom et par stykker af de andre. Og det fungerer fint for mig, siger målmanden.

Det er blevet til 35 Superligakampe for AC Horsens plus pokal- og Europa League-kampe samt kampe for U/21-landsholdet og en udtagelse til ligalandsholdets tur til USA i januar.

Lutter gode oplevelser, men det er også blevet til et par hårde opvågninger fra baronens seng. To gange det seneste år har det slået hårdt at spille på den iberiske halvø: 0-5-nederlag til både portugisiske Sporting Lissabon og det spanske U/21-landshold.

- Det var hårde oplevelser, men det tager jeg med. Det er de internationale kampe, der gør, at jeg udvikler mig endnu hurtigere. Det går bare en tand hurtigere i de kampe, siger Frederik Rønnow.

Han er meget ydmyg omkring sine forhåbninger for det kommende år.

- Jeg håber bare at få lov til at spille en masse kampe, så jeg kan blive ved med at udvikle mig, siger Frederik Rønnow, der overtog målmandsposten i AC Horsens fra klublegenden Søren Jochumsen.

Resultater fra 24. spillerunde i Superligaen:

AC Horsens-AaB 2-2 (0-2).
0-1 Søren Frederiksen (8. minut). 0-2 Nicklas Helenius (44. minut). 1-2 André Bjerregaard (54. minut). 2-2 Nabil Aslam (81. minut).
Tilskuere: 3.283.

Silkeborg-SønderjyskE 0-5 (0-2)
0-1 Lasse Vibe (19. minut). 0-2 Nicolaj Madsen (38. minut). 0-3 Lasse Vibe (48. minut). 0-4 Lasse Vibe (55. minut). 0-5 Bjørn Paulsen (64. minut).
Tilskuere: 2.640.

OB-Randers FC 0-0.
Tilskuere: 5.123.

FC Nordsjælland-AGF 4-2 (2-0).
1-0 Søren Christensen (23. minut). 2-0 Joshua John (39. minut). 2-1 Stephan Petersen (54. minut). 3-1 Morten Nordstrand (59. minut). 4-1 Søren Christensen (62. minut). 4-2 Stephan Petersen (77. minut).
Tilskuere: 4.212.

Esbjerg-Brøndby 1-0 (1-0)
1-0 Jakob Ankersen (45. minut)
Tilskuere: 8.773.

FC Midtjylland-FC København 2-2 (1-0).
1-0 Petter Andersson (37. minut). 2-0 Petter Andersson (72. minut). 2-1 Cesar Santin (76. minut). 2-2 Andreas Cornelius (90. minut).
Tilskuere: 8.091.

Topscorerlisten:
Andreas Cornelius FC København (1) 17
Aron Johannsson ex-AGF 14
Ronnie Schwartz Randers FC 12
Nicklas Helenius AaB (1) 11
Nicolai Jørgensen FC København 11
Cesar Santin FC København (1) 11

Joshua John FC Nordsjælland (1) 10
Marvin Pourie Silkeborg 10
Simon Makienok Brøndby 10
Kasper Kusk AaB 8
Lasse Vibe SønderjyskE (3) 8
Mads Albæk FC Midtjylland 8

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere