Horsens snupper VB Kolding-profil

Steffen Kielstrup skifter fra VB Kolding til AC Horsens til sommer

Steffen Kielstrup skifter til sommer fra Vejle Boldklub Kolding til Horsens. (Foto: Lars Poulsen)
Steffen Kielstrup skifter til sommer fra Vejle Boldklub Kolding til Horsens. (Foto: Lars Poulsen)

Superliga-klubben AC Horsens har underskrevet en treårig kontrakt med Steffen Kielstrup.

Den nuværende Vejle Boldklub Kolding-spiller skifter til Horsens i sommerens transfervindue, når kontrakten med 1. divisionsklubben udløber.

- Først og fremmest er Steffen Kielstrup en rigtig dygtig spiller, og jeg er ikke i tvivl om, at han rammer sit højeste niveau i AC Horsens. Han er fodboldklog, har den rette rutine, vindermentalitet og dækker flere positioner. Han er en ønskespiller, og jeg er ikke i tvivl om, at han bliver en profil i Superligaen, fortæller Horsens-træner Johnny Mølby i en pressemeddelelse.

27-årige Kielstrup, der har spillet i Vejle i hele sin seniorkarriere, kan spille i både forsvaret og på midtbanen.

Vejle Boldklub Kolding er efter Randers' dårlige start på foråret med i kampen om oprykning til Superligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere