AC Horsens tjener millioner på Macena

AC Horsens har fået bud 12 mio. kroner for Macena

Horsens er snart fortid for Superligaens topscorer Gilberto Macena. (Foto: Jesper Dall)
Horsens er snart fortid for Superligaens topscorer Gilberto Macena. (Foto: Jesper Dall)

Et 21 år gammelt Melodi Grand Prix stjæler overskrifterne i denne tid.

Vinderen det år blev Anders Frandsens 'Lige Der Hvor Hjertet Slår', mens nummer to blev Gilberto Macenas nye kendingsmelodi 'Eksprestog til Kina'.

Se også: Vindere og tabere i transfervinduet

AC Horsens-angriberen er nemlig bare detaljer fra at færdiggøre sit skifte til den storsatsende kinesiske liga.

Ekstra Bladets informationer peger mod, at en klub fra det eksotiske land er klar til at betale 12 millioner kroner for at hente Superligaens varmeste målskytte.

Handlen er så tæt på, at AC Horsens i går følte sig nødsaget til at meddele, at Gilberto Macena ikke tager med på klubbens træningslejr i Tyrkiet, der indledes i dag.

Se også: Vild angriber-jagt i Superligaen Vild angriber-jagt i Superligaen

Men kun fire uger sæsonstarten i Superligaen er udeladelsen af Gilberto Macena et klart udtryk for, at et salg er nært forestående – formentlig er det kun et dumpet lægetjek hos den nye klub, der kan forpurre handlen.

Horsens står stejlt
– Vi er optimistiske i forhold til, at der kommer et salg, siger sportschef i AC Horsens, Jesper Hansen, der afviser, at Gilberto Macena udelades fra træningslejren af frygt for, at en skade kan ødelægge handlen.

– Der har jo været forhandlet i lang tid, så det er jo ikke, fordi vi er totalt uforberedte, siger Jesper Hansen, der for få dage siden gav udtryk for, at klubben stod hårdt på sine krav.

– Skal det tolkes derhen, at I har accepteret et tilbud på Gilberto?

– Det har jeg ingen kommentarer til. Vi er et børsnoteret selskab.

– Men vil du afvise, at der allerede er bestilt flybilletter, og der kun mangler et lægetjek?

– Det har jeg ingen kommentarer til, siger Jesper Hansen.

Hovedpersonen:

– Jeg tror, at der meget snart sker noget godt, skrev Gilberto Macena på engelsk for fire dage siden på sin Twitter-profil ... en besked, som spilleren efterfølgende har slettet igen.

Normalt tweeter Gilberto Macena på dansk og portugisisk, hvilket kunne indikere, at beskeden var hacket.

0 kommentarer
Vis kommentarer