AC Horsens tæt på Macena-salg

Superligaens topscorer, Gilberto Macena, er på vej til at skifte væk fra AC Horsens, meddeler klubben

Gilberto Macena skal formentlig ikke score AC Horsens' mål i foråret. (Foto: Jesper Dall)
Gilberto Macena skal formentlig ikke score AC Horsens' mål i foråret. (Foto: Jesper Dall)

Når AC Horsens-truppen lørdag tager på træningslejr i Tyrkiet, bliver det uden holdets brasilianske angriber, Gilberto Macena.

Han er på vej til at skifte væk fra klubben.

- AC Horsens er i gang med forhandlinger om et salg af Superligaens topscorer, og klubben forventer et eventuelt salg inden for overskuelig fremtid, meddeler AC Horsens i en pressemeddelelse.

Gilberto Macena blev meldt på vej væk fra AC Horsens i det netop overståede transfervindue, men det skete ikke.

Han er tidligere blevet rygtet til den kinesiske liga, som fortsat må hente spillere.

Gilberto Macena scorede 11 mål i efterårssæsonen i Superligaen.

Den 27-årige brasilianer kom til AC Horsens fra Holbæk i sommeren 2006.

Macena har tidligere været sat i forbindelse med en klub i den kinesiske liga.

0 kommentarer
Vis kommentarer