TV: Horsens klarede uafgjort med 10 mand

Superligaens dårligste dommer igen i fokus

AC Horsens Nabil Aslam bliver helt på hjemmebanen, for kort efter at blive skurk. (Foto: Claus Bonnerup)
AC Horsens Nabil Aslam bliver helt på hjemmebanen, for kort efter at blive skurk. (Foto: Claus Bonnerup)

Superligaens dårligste dommer Michael Svendsen kom atter engang i fokus, da han hev de røde kort frem i slutningen af 1. halvleg i det opgør som endte med, at Horsens – trods kun 10 mand i godt en halvleg – klarede 1-1 i duellen mod SønderjyskE.

I modsætning til sidste søndags udvisning af Michael Krohn-Dehli, så det denne gang ud til at være en rigtig beslutning at sende hjemmeholdets Nabil Aslam til omklædning før tid.

Forsvarsspilleren fra Horsens fældede nemlig den lynhurtige SønderjyskE-angriber Quincy Antipas bagfra inde i feltet, da denne var helt alene med Søren Jochumsen i hjemmeholdets målmand Søren Jochumsen.

Det var en satsning fra Horsens-kæmpens side – og den gav altså et voldsomt bagslag, fordi den udløste både straffespark og rødt kort for nødbremse.

Et bittert farvel for Aslam, som givetvis derfor heller ikke kunne glæde sig synderligt den scoring, som ikke bare betød afslutning på en måltørke for Horsens, der havde varet 304 minutter.

Se mål og højdepunkter i tv-klippet øverst

Men som også gav Horsens medgang i en 1. halvleg, der ellers havde gæsterne som det spillemæssigt bedste hold.

Men SønderjyskE formåede ikke at omsætte meget godt spil ude på banen til store scoringschancer, før Antipas blev fældet efter at have overspurtet Horsens-forsvaret.

Men i direkte duel med Søren Jochumsen kiksede SønderjyskEs topscorer Kenneth Fabricius fra 11-meter-pletten. Og samme Jochumsen var også vågen og vaks i 2. halvleg, når gæsterne fik afsluttet, indtil indskiftede Mustafa Kucukovic overlistede ham med et velplaceret fladt skud.

Forinden havde Horsens – bl.a. ved Gilberto Macena - haft ganske gode muligheder for at komme på 2-0 de kontramuligheder, som opstod, fordi gæsterne satsede fremad banen med mange mand.

AC Horsens-SønderjyskE 1-1
1-0 Nabil Aslam (18. minut). 1-1 Mustafa Kucukovic (80. minut).
Udvisning: Nabil Aslam, AC Horsens (41.)
Tilskuere: 4.048.

Randers FC-Lyngby 1-1
1-0 Mikkel Beckmann (65. minut). 1-1 Kim Aabech (80. minut).
Tilskuere: 5.072.

FC Nordsjælland-FC København 1-2
1-0 Tobias Mikkelsen (19. minut). 1-1 Dame N'Doye (29. minut). 1-2 Claudemir (64. minut). 1-3 Dame N'Doye (87. minut).
Tilskuere: 8.213.