Ken Ilsø bankede Horsens i bund

AC Horsens synker med et klart nederlag til SønderjyskE mod bunden af Superligaen - mens Ken Ilsø understregede sin landsholdsform med to kasser

Ken Ilsø scorede to gange mod harmløse Horsens. (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Ken Ilsø scorede to gange mod harmløse Horsens. (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Ken Ilsø viste i SønderjyskE's overraskende sikre 3-0-sejr ude over Horsens, at udtagelsen til Morten Olsens seneste landshold ikke var helt ude i hampen.

Den unge offensivspiller hamrede to i kassen til 1-0 og 2-0 mod Horsens, og omend det andet mål var heldigt, så var det også et udtryk for den opportunisme, som Ilsø går til spillet med.

Omvendt venter der den kommende Horsens-træner Henrik Jensen noget af et oprydningsarbejde i Horsens, hvor 'den gule fare' med stor hast synker mod bunden af ligaen.

Ilsø lynede første gang efter 28 minutter, hvor han tog chancen fra 25 meter og hamrede bolden ind over Søren Jochumsen i Horsens-målet. Godt spark, men Jochumsen burde ret beset have snuppet den bold.

SønderjyskE havde siddet på 1. halvleg, og også i 2. halvleg var de farligst. Det gav sig udalg efter 51 minutter, hvor Ilsø rundede Horsens højre back og gik lige mod mål. Jochumsen fik blokeret bolden, som dog sprang op på Ilsø og derfra i mål. Heldigt, ja, men også godt arbejde af Ilsø.

Kort tid efter fik indskiftede Jesper Kjærulff en friløber, som han udnyttede med stor sikkerhed.

SønderjyskE og AC Horsens bytter dermed plads i bunden af Superligaen. Og Ilsø kan gøre sig visse forhåbninger om at blive kaldt op til Danmarks næste landskamp.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen