Macena spillede langt fra niveau

Horsens-angriberen Gilberto Macena mener, at klubbens tilværelse i bunden præger hans spil i negativ retning

Pivringe. Sådan betegnede Gilberto Macena sin egen præstation mod Randers FC. (Foto: Ernst van Norde)
Pivringe. Sådan betegnede Gilberto Macena sin egen præstation mod Randers FC. (Foto: Ernst van Norde)

Det var ikke en særligt god præstation, Gilberto Macena leverede for Horsens, da østjyderne søndag mødte Randers i Superligaen.

Teknikeren stod for mange boldtab, havde kun én reel afslutning på mål genem hele kampen, ligesom han slet ikke fik udfordret modstanderne nok.

- Det var slet ikke tilfredsstillende. Jeg vil ikke sige, at jeg spillede pivringe, men jeg var langt fra det niveau, jeg gerne vil være på, sagde Macena.

Angriberen forklarer selv sin halvsløje præstation med den bundplacering, Horsens har.

- Jeg spiller nok lidt anderledes og lidt mere sikkert, end hvis vi havde en masse point. Lige nu handler det bare om at gøre det så simpelt som muligt. Får vi flere point, kan jeg også spille lidt flottere, siger angriberen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere