Kent Nielsen skuffet over nederlag

Kommende Brøndby-træner Kent Nielsen måtte se sig slået, da hans nuværende klub AC Horsens mandag tabte 3-4 ude til netop Brøndby.

Der var varme hilsener mellem Tom Køhlert og Kent Nielsen inden kampen. (Foto: Lars Poulsen)
Der var varme hilsener mellem Tom Køhlert og Kent Nielsen inden kampen. (Foto: Lars Poulsen)

Om lige under fire måneder står Kent Nielsen i spidsen for Brøndby IF, når klubben på Brøndby Stadion tager imod ærkerivalerne fra FC København i den første kamp i forårssæsonens SAS Liga. Men mandag aften måtte han se sin nuværende klub, AC Horsens, slået med 3-4 i et dramatisk opgør.

- Vi blev slået på målstregen igen. Vi er enormt skuffede, fordi vi føler, at vi var tæt på i dag. Vi gør meget rigtigt taktisk og overordnet set, præsterer vi, analyserede træneren efter kampen.

Med nederlaget er Horsens plantet under nedrykningsstregen, men Kent Nielsen spekulerer slet ikke i konsekvensen af at overlevere klubben i den position.

- Sådan tænker jeg ikke. Det skal jeg ikke bruge energi på nu. Vi har nogle kampe foran os mod nogle af de hold, vi ligger og kæmper med. Der skal vi sørge for at hente nogle point, sagde Kent Nielsen efter kampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere