Jochumsen: Den var IKKE inde

Horsens-målmanden ærgrer sig over sit røde kort, men fastholder, at 'Duncan'-scoringen til 2-2 ikke skulle have været godkendt

Søren Jochumsen stod for dagens drama, da han brokkede sig så voldsomt, at dommeren endte med at give ham rødt kort. (Foto: Ole Frederiksen)
Søren Jochumsen stod for dagens drama, da han brokkede sig så voldsomt, at dommeren endte med at give ham rødt kort. (Foto: Ole Frederiksen)

Horsens-træner Kent Nielsen var ikke tilfreds med sin rutinerede målmands røde kort, og det var hovedpersonen Søren Jochumsen da heller ikke.

Men han fastholder, at bolden ikke var over stregen, da Morten 'Duncan' Rasmussen headede i det 42. minut.

- Det er helt vanvittigt, at han dømmer den bold inde. Jeg er 10 centimeter fra den, og jeg er stadig sikker på, at den ikke var over stregen, sagde målmanden til TV2 Sport efter kampen.

Samtidig var han ked af, at han ikke formåede at lægge bånd på sig selv.

- Det er for dumt af mig. Da jeg får det første gule kort, skal jeg selvfølgelig bare gå væk. Jeg har undskyldt over for holdkammeraterne, men jeg er stadig frustreret over kendelsen, sagde han.

Efter undskyldningen sker der ikke yderligere i sagen, lovede Kent Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere