Bo Henriksen hylder matchvinder: Et fuldstændigt genialt menneske

Bo Henriksen glæder sig over, at Nicolai Brock-Madsen fik scoret sit første mål i AC Horsens-trøjen

Bo Henriksen var yderst tilfreds med sin spiller. Foto: Anita Graversen
Bo Henriksen var yderst tilfreds med sin spiller. Foto: Anita Graversen

Nicolai Brock-Madsen scorede søndag eftermiddag sit første mål i AC Horsens-trøjen, da han blev matchvinder i den første af to playoff-kampe mod Vendsyssel FF, og det glæder i den grad AC Horsens’ cheftræner, Bo Henriksen.

Udover at være en god fodboldspiller, er Brock-Madsen nemlig også en genialt menneske, fortæller Bo Henriksen til TV3 Max.

- Det har været undervejs i et stykke tid. Jeg synes, han har været rigtig dygtig. I starten, da han kom på træningslejren og så videre, så han lidt rusten ud, men han har i den grad steppet op. Og det er altså et fuldstændig genialt menneske. Udover at han er en god fodboldspiller, er han en fremragende fyr. Om han snakker med mig, tøjfolkene eller direktøren, siger han det samme. Det er så autentisk, og det er også det, han viser i dag. Rent fodboldmæssigt kommer han og giver alt, og han har et kæmpe hjerte – det er smukt, lyder det fra Henriksen.

Henriksen var derudover også stolt over holdets præstation i opgøret og glæder sig, at de fik hentet deres første sejr siden februar.

- Jeg er meget tilfreds med præstationen. Jeg synes, vi er det bedste hold i dag, og det er jo bare rart at få en sejr. Det har været længe undervejs, men jeg er stolt af gutterne igen. De arbejder ligeså hårdt som for et par uger siden oppe i Århus og fortjener i den grad cadeau. Det er nogle mandfolk, der sidder derinde nu. Men nu har vi spillet første halvleg, og nu skal vi spille anden halvleg næste søndag, fortæller Henriksen.

AC Horsens tager imod Vendsyssel FF i det andet opgør næste søndag klokken 14.00.

Se også: Gjorde det igen: Oprykkere sendt til tælling
Intl. fodbold - 12. maj. 2019 - kl. 11:49 Første gang nogensinde: Se de vanvittige scener her
Se også: Se dansk kongekasse: - Burde ikke være spillet

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere