'Brøndby er uden sammenligning Danmarks bedste hold'

Stor respekt fra Horsens-manager Bo Henriksen før klubbens møde med Brøndby på søndag

Det er længe siden, at Brøndby har tabt sidst. Foto: Jens Dresling
Det er længe siden, at Brøndby har tabt sidst. Foto: Jens Dresling

Det er en meget vigtig kamp for AC Horsens, når klubben møder Superligaens øjeblikkelige førerhold, Brøndby IF.

For med en sejr vil Horsens være meget, meget tæt på en plads i Mesterskabsspillet, og så kan Bo Henriksens mandskab allerede krydse af ved målsætningen, nemlig at undgå nedrykning.

Men det er ikke nogen nem opgave, der venter Horsens, når Brøndby kommer på besøg, og cheftræneren har stor respekt for søndagens modstander.

- Planen er, at vi skal vinde. Det er altid vores plan. Det vigtigste er, at vi går ud og giver den alt, hvad vi har. Er der et sted, Brøndby ikke har lyst til at spille, er det sgu da i Horsens. Det siger jeg ikke for at spille smart, men vi stoler på det, vi gør. Jeg har sindssygt meget respekt for Brøndby - det er uden sammenligning Danmarks bedste hold i øjeblikket, siger Bo Henriksen til tipsbladet.dk.

Det er længe siden, at Brøndby har tabt sidst. Foto: Jens Dresling
Det er længe siden, at Brøndby har tabt sidst. Foto: Jens Dresling
 

Aktuelt ligger AC Horsens på femtepladsen med 33 point - det er et point mere end AaB, der ligger nummer seks, mens OB og Hobro på syvende- og ottendepladsen har 31 point.

- Der er ikke nogen af de hold, der i denne sæson er kommet til CASA Arena, der har været bedre end os. Og det gælder også Midtjylland, selv om vi tabte. Det er den eneste kamp, vi har tabt på hjemmebane, så folk ved godt, det ikke er det nemmeste sted at spille. Det ved Brøndby også. Det bliver vanskeligt for os, men vi er klar til at give den et skud. Jeg glæder mig som en lille dreng til at få besøg af Brøndby - det er vores første finale af de to kampe, der er tilbage. Den skal have fuld gas, siger manageren.

Bo Henriksen og AC Horsens har hentet 19 point i 12 hjemmekampe denne sæson, mens Brøndby IF på udebane har hentet 24 point i 12 kampe.

Se også: Brøndby-anfører afviser amerikansk model: 'Ville kræve for meget energi'

Se også: Floppede i Brøndby - nu er han på vej videre

Se også: FCM-reserve: 'Jeg kunne have vundet Ballon d'Or'

111 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere