Brøndby-fans trodsede forbud: Flere var utrygge

Fodboldens Appelinstans, som havde afsagt dommen, har ingen kommentarer til, trods kritikken fra Horsens

Highlights: Radoševićs raket banede vejen for en overbevisende Brøndby-sejr

'Drengene fra Vestegnen' kunne pludselig høres i Horsens søndag aften, da Brøndby vandt 3-1 og endegyldigt satte sig på en plads i mesterskabsspillet.

Det var ellers meningen, at der ikke skulle have været fans fra udeholdet, men det lykkedes ikke at holde alle med blå-gult hjerte ude.

Horsens-direktør Kristian Nielsen har fået henvendelser fra flere af hjemmeholdets fans, der følte sig utrygge ved situationen.

- Jeg kan kun gisne om, hvad der kunne være sket, hvis det gik i stil med sidste gang (Hvor Brøndby reelt tabte mesterskabet, red.), siger han til Ekstra Bladet.

Brøndby havde i første omgang fået en betinget frakendelse af retten til at spille én hjemmekamp med tilskuere, men klubben ankede. Det blev så omgjort af Fodboldens Appelinstans, så Brøndby ikke fik lov at have tilskuere med til Horsens.

En større gruppe Brøndby-fans kunne ikke holde sig tilbage, da først målene begyndte at komme. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En større gruppe Brøndby-fans kunne ikke holde sig tilbage, da først målene begyndte at komme. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Søndag fortalte Kristian Nielsen, at det var en 'håbløs og dybt, dybt besværlige dom'.

Ekstra Bladet har forsøgt at få kontakt til Fodboldens Appelinstans, men formanden for det uafhængige udvalg, Henrik Bloch Andersen, har ikke kommentarer til tidligere kendelser. Det oplyser DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer.

Horsens-direktøren opfordrer til, at der bliver kigget på de mulige straffe for forseelser.

- Man kunne godt se på, hvilket katalog af straffe der kan benyttes i sådan en situation. Men det er jo et uafhængigt udvalg, så vi kan ikke stille så meget op. Vi havde allerhelst sørget for, at Brøndbys fans stod på udebanesafsnittet, siger Nielsen, der også erkender, at der skal være bred opbakning bag, hvis et sådant forslag skal have gang på jord.

Havde taget forholdsregler
Horsens havde sat ekstra visitation på til opgøret mod Brøndby, men det kunne ikke stoppe alle.

Brøndbys direktør, Jesper Jørgensen, fortalte søndag, at også de havde taget forholdsregler.

- Vi havde et stort antal kontrollører med til opgøret i Horsens. Og jeg nægter at tro, at vi bliver straffet yderligere for dem, der alligevel mødte op på Horsens stadion, sagde Jesper Jørgensen.

- Jeg nægter at tro, det får yderligere konsekvenser. De opførte sig i øvrigt rigtig godt, sagde han.

Kasper Lunding, Youssef Toutouh og AGF får fornøjelsen af Vejle, SønderjyskE og Horsens i nedrykningsspillet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen - 17. mar. 2019 - kl. 19:50 Få overblikket her: Sådan mødes de i slutspillet

Se også: Stort drama: Top-trænere tæt på slåskamp

Se også: Efter kæmpe Superliga-drama: Skandalen ligger i AGF

Andreas Christensen kan hjælpe Brøndby med at nå de 44 mio. kr.. Foto: AP Sport og Spil Han er jokeren i Brøndbys transferkabale

 

281 kommentarer
Vis kommentarer