Bundstriden er blevet til et trekantdrama

Hverken Horsens eller Vejle blev klogere på fremtiden efter 0-0-kamp

Horsens fik stoppet det frie fald, mens Vejle fortsætter den gode stime.

Ingen af holdene blev dog meget klogere på fremtiden.

Det må være konklusionen efter 0-0 i det østjyske lokalopgør.

Begge hold fik en hjælpende hånd af AGF, fordi det er SønderjyskE, som begge har udset sig som tredjepart i det tætte trekantdrama.

Hjemmeholdet følte sig i 2. halvleg snydt for et straffespark, som kunne have bragt 'de gule' et stort skridt nærmere en redning, men dommer Michael Tykgaard vinkede afværgende, da Kasper Junker faldt i det kriminelle felt i en løbeduel med Mads Lauritsen.

Det fik træner Bo Henriksen kort op i det røde felt, men han stoppede hurtigt, fordi han tidligere var blevet bedt om at dæmpe sig.

Ellers skete der ikke meget ophidsende i opgøret.

Chancer var der ikke mange af.

Vejle havde de to første muligheder ved Melker Hallberg, der kom fri på en overlap, mens Allan Sousa sparkede et frispark fra godt 20 meter på overkanten af overliggeren..

Inden pausen havde Horsens et forsøg indenfor rammen.

Kasper Junker kom på skudhold, men skød lige på Thomas Hagelskjær.

Efter pausen var et mislykket hovedstød fra den tilbagevendte Søren Reese det mest nærgående.

Efter 3-0 nederlaget i den omvendte kamp havde træner Bo Henriksen ændret på tre pladser.

Udover at lejesvenden fra FCM, Søren Reese vendte tilbage eter en lang skadespause, var den nye angriber, Nicolai Brock-Madsen første gang med fra start.

Sidstnævnte manglede tydeligt kamptræning og manglede speed, da han skulle forsøge at løbe fra Vejles forsvar. Det resulterede i en alt for svag afslutning.

Vejles nye træner Constantin Galca ser ud til at have fået styr på Vejles rodebutik med den fjerde kamp i træk uden nederlag.

Se også: Riddersholm toppresset: Slået i sidste minut

Se også: Midt i mesterskabsjagt: Kontraktforlængelse i FC Midtjylland

Se også: FCM burde være fem point foran FCK

1 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
3 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
5 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
6 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
7 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
9 af 10 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
10 af 10 
6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere