- Det er sindssygt mange penge

AC Horsens har tur i den, og nu går Bo Henriksen efter både en milliongevinst og en plads i Europa League

Thorsen blev dobbeltmålscorer, da Horsens indtog førstepladsen i gruppe to. Video: Discovery Networks Danmark.

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

RANDERS (Ekstra Bladet): Det er bundsolidt, hvad Bo Henriksen er ved at bygge op i Horsens.

Efter søndagens afklapsning af Randers er Den Gule Fare nu uden nederlag i syv kampe i streg, og dermed overhalede man netop Randers i puljespillets gruppe 2.

Det kan få stor betydning for en klub som AC Horsens, hvis man holder førstepladsen i puljen, da det helt konkret kaster en million kroner af sig i belønning.

- Folk har haft travlt med at sige, der ikke var noget på spil. I mine øjne var det en fantastisk vigtig sejr. En million kroner er for os, hvad 15 millioner kroner er for FCK, så det er sindssygt mange penge, hvis vi kan sikre os den million, sagde Bo Henriksen og fortsatte.

- Det vil give luft i budgettet, og pengene i dansk fodbold er bestemt ikke blevet større under coronakrisen, så for mig og hele klubben, er det ekstremt vigtigt at sikre os den førsteplads i puljen.

Læs referatet af Randers-Horsens her:

Se også: Mål til en million

Rent sportsligt kan AC Horsens også tage en masse med sig fra Kronjylland. Godt nok var krikkerne i dårlig stand, men Bo Henriksens mandskab byggede på fortællingen om, at man altså har et godt fodboldhold, der kan spille med om Europa-billetten.

- Den skal vi da gå efter. Nu har Randers haft utrolig travlt med at sige, de er et langt bedre hold end os. Det så i hvert fald ikke sådan ud på banen…

- Vi er svære at slå, og vi tør spille fodbold med det mandskab her. Der er ingen hold fra nedrykningspuljerne, der nogensinde har vundet den Europa-billet via playoff i denne struktur. Men vi har før vist, at vi er ganske dygtige i playoff, så det kunne da være sjovt at stå med en plads i Europa, når sæsonen slutter, sagde Bo Henriksen.

AC Horsens er et point foran Randers og har Esbjerg ude og Hobro hjemme i de to resterende kampe i puljespillet.

Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, har en nedslående besked til FC Midtjylland. Den kan I læse ved at klikke her.

AGF bærer på en hemmelighed. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil AGF’s oversete succesformel

Se også: Har ikke råd længere: Horsens må sige farvel til seks spillere

Se også: Superligaklub bekræfter: Alle går ned i løn

23 kommentarer
Vis kommentarer