Håner Superliga-klubs dyreste indkøb: - Forstår ikke, han vil dertil

Selvom han er AC Horsens' dyreste spiller nogensinde, så menes han ikke at koste mere end 2,3 millioner danske kroner

Sivert Heltne Nilsen har været meget ivrig for at komme væk fra Brann, og nu er Bergen-klubben lidt bitre, men måske kan Barmen afløse. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Sivert Heltne Nilsen har været meget ivrig for at komme væk fra Brann, og nu er Bergen-klubben lidt bitre, men måske kan Barmen afløse. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Se også: Superliga-klub køber ind: Klubbens dyreste nogensinde

Mandag eftermiddag var der glæde at spore i AC Horsens, men helt anderledes var stemningen i Brann.

Superliga-klubben kunne annoncere købet af 26-årige Sivert Heltne Nilsen, som har været en stor profil for den norske klub, der i øjeblikket ligger nummer et i Eliteserien.
Det var ikke et skifte, som er blevet påskønnet i den norske klub, som føler, at man har følt sig tvungne til at sælge midtbanespilleren.

- Vi prøvede alt, vi kunne, for at sige nej, men Siverts ønske om at blive solgt var så stærkt, at vi ikke kunne stå imod. Det var ikke et reelt alternativ at sige nej, fortæller klubbens bestyrelsesformand, Eivind Lunde, til Bergens Tidende.

Samtidig er en af klubbens andre bestyrelsesmedlemmer også uforstående over for, at Sivert Heltne Nilsen har valgt at skifte til AC Horsens, som i skrivende stund ligger nummer ni i Superligaen.

- Jeg forstår ikke, at han vil dertil. Vi snakker ikke FC København - vi snakker AC Horsens, siger Gjert Moldestad til VG.

Han siger endvidere, at den formodede pris for midtbanespilleren er lav, og at Brann ikke vil have mulighed for at købe en erstatning.

- Jeg synes, det er rigtig trist at miste en nøglespiller på et tidspunkt, hvor Brann burde forstærke sig. Jeg ser, at der går rygter om tre millioner. Det er en meget lav pris, synes jeg. Brann kan ikke erstatte ham for den sum, men de har måske en erstatning i Barmen, siger han og henviser til norske Kristoffer Barmen, som har spillet 11 kampe denne sæson.

Ifølge Bergensavisen har AC Horsens betalt tre millioner norske kroner - svarende til 2,3 millioner kroner - for Sivert Heltne Nilsen.

Skiftet ærgrer alligevel sportschef Rune Soltvedt.

- Sivert valgte Brann, da vi var i OBOS-ligaen, og han var i en situation, hvor han havde tilbud på højere niveau. Han har givet alt for Brann gennem tre sæsoner på banen og udenfor ved som person at vise vejen i vores arbejde for at skabe en god kultur i omklædningsrummet og til træning.

- Nu har han fået en ny mulighed i Danmark, som han var meget interesseret i. Selv om vi gerne ville have beholdt ham, er det bare at ønske held og lykke og takke ham for indsatsen i Brann, siger sportschef Rune Soltvedt til klubbens hjemmeside.

Sivert Heltne Nilsen har spillet 111 kampe i Norges bedste række.

Se også: Bo og co. slået i saunaen: Sad redningsmanden på tribunen?

Se også: Ståle om sin stjerne: - Jeg måtte passe på ham døgnet rundt!

Sport og Spil Fra Chelsea til Superligaen: Sådan endte superdebutant i Horsens

Fodboldagenten Mikkel Beck har forhandlet med nogle af de største klubber i verden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Her er Mikkel Beck i dag: Fra landsholdsdarling til superagent

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere