Her er Superligaens dårligste bane

Superligaens anførere bedømmer AC Horsens til at have rækkens dårligste bane. FC Midtjyllands er bedst

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Superligaens dårligste bane findes i Horsens, mens FC Midtjyllands hjemmebane er bedst.

Sådan lyder vurderingen fra anførerne i de 14 superligaklubber.

Anførerne har efter hver udekamp gennem hele sæsonen bedømt banekvaliteten i Danmarks bedste fodboldrække med karakterer fra 1 til 5, hvor 1 er 'elendig', og 5 er 'fantastisk'.

AC Horsens' hjemmebane har i gennemsnit fået karakteren 2, mens FC Midtjyllands græs i Herning topper med 3,94 i gennemsnit.

For første gang siden Spillerforeningen begyndte at lave opgørelsen i foråret 2012, slutter FC Nordsjællands' kunstgræs ikke på sidstepladsen. Denne gang ender banen i Farum på 11.-pladsen.

Sådan ser listen ud (stadion, klub, karaktergennemsnit):

MCH Arena, FC Midtjylland: 3,94.

Brøndby Stadion, Brøndby: 3,75.

Aalborg Portland Park, AaB: 3,60.

Telia Parken, FC København: 3,27.

Sydbank Park, Sønderjyske: 3,13.

Ceres Park, AGF: 3,00.

BioNutria Park, Randers FC: 2,93.

Lyngby Stadion, Lyngby: 2,87.

EWII Park, OB: 2,79.

Jysk Park, Silkeborg: 2,69.

Right to Dream Park, FC Nordsjælland: 2,38.

DS Arena, Hobro: 2,13.

Helsingør Stadion, FC Helsingør: 2,13.

Casa Arena, AC Horsens: 2,00.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere