Hylder målscorer: - Han er et helvede

Horsens-træner Bo Henriksen roste forsvarsspilleren Mads Juel Andersen, der scorede to mål mod Vendsyssel

Bo Henriksen hylder sin målscorer. Foto: Ernst van Norde
Bo Henriksen hylder sin målscorer. Foto: Ernst van Norde

Se også: Rødt kort åbnede døren til Horsens-fest

AC Horsens sendte søndag eftermiddag Vendsyssel FF hjem til Nordjylland med et 0-3-nederlag, efter at gæsterne var blevet reduceret til ti mand i første halvleg.

Sejren kom efter en overbevisende præstation af hjemmeholdet i en kamp, hvor forsvarsspilleren Mads Juel Andersen scorede to mål.

Efter kampen var Horsens-træner Bo Henriksen yderst tilfreds med den store midtstopper.

- Vi har altid vidst, at han er farlig på dødbolde. Han er et helvede for modstanderne, når han kommer ind i deres felt.

- Det var en fremragende præstation af en ung fyr, som har været her i et års tid og ventet længe på sin chance, siger Bo Henriksen.

Bo Henriksen er vild med Mads Juel. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Bo Henriksen er vild med Mads Juel. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Mads Juels Andersen får ros. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Mads Juels Andersen får ros. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
 

Han fremhævede dog, at selv om 21-årige Mads Juel Andersen er farlig i feltet, så er det hans defensive kompetencer, der er vigtigst.

Hovedpersonen selv var også godt tilfreds efter søndagens kamp, hvor de fremmødte tilskuere endda kårede ham til kampens bedste spiller.

- Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har scoret to mål i en kamp. Så har det været som femårig.

- Det er super fedt, men jeg er lige så glad for de tre point, siger Mads Juel Andersen.

Ifølge Bo Henriksen er Mads Juel Andersen ved at finde sit fodfæste i Horsens efter en periode, hvor han har haft svært ved at levere to gode præstationer i træk.

- Sådan er det som ung spiller. Det går det lidt op og ned. Nu skal vi have fundet stabiliteten hos ham, og han er begyndt at vise, at han er en virkelig dygtig fodboldspiller, siger Bo Henriksen

Mads Juel Andersen er også selv klar over, at det kører for ham for tiden.

- Jeg har en masse selvtillid, så jeg har bare tænkt mig at fortsætte på bølgen, siger han.

Mads Juel Andersen er nu oppe på tre mål i denne sæson i Superligaen.

Se også: Klar melding: Brøndby kan ikke være sikker på top-seks

Foto: Splash Sport og Spil Agent-konen spiller hasard med hans karriere

Kjartan Finnbogason må stadig forholde sig til svinere på de sociale medier efter han smadrede Brøndbys guldhåb. Nu er Horsens-fans også efter islændingen pga. skiftet til Vejle. Foto: Jens Dresling Sport og Spil I skudlinjen igen: - Min adresse er blevet hemmelig

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere