Jeppe Kjær får debut: 16 år og yngste Superliga-spiller nogensinde

Horsens-spilleren Jeppe Kjær er kommet på banen og er blevet Superligaens yngste nogensinde

Jeppe Kjær har 16-års-fødselsdag i dag og fejrer det med Superliga-debut. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Jeppe Kjær har 16-års-fødselsdag i dag og fejrer det med Superliga-debut. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Se også: Komisk scoring giver kamp om slutspil

AC Horsens har givet debut til den yngste spiller nogensinde i Superligaen.

Jeppe Kjær Jensen er først i dag fyldt 16 år, og han er netop kommet på banen efter 78 minutter af kampen mod Randers og slår dermed Kenneth Zohores rekord fra 2010 for FC København, hvor han var 16 år og 35 dage.

Rekorden kommer i øvrigt aldrig til at blive slået, da man skal være 16 år for at spille i Superligaen. AC Horsens har således ikke kunnet give ham debut før i dag.

Skal man ned for at tælle timer, så bliver det også svært at slå Kjær. Han har således fået debut i den tidlige søndagskamp, der spilles allerede klokken 12.

Og Horsens-fansene havde lugtet, at der kunne være en rekord under opsejling. I minutterne op til indskiftningen sang de således 'Jeppe på banen, vi vil ha' Jeppe på banen'.

Og det kom den unge angriber også som den tredje og sidste af de tre Horsens-udskiftninger.

Jeppe Kjær kommer på banen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Jeppe Kjær kommer på banen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Mod Randers spiller han blandt andet over for Johnny Thomsen, der tidligere på vinteren fyldte 38 år. Og han kunne potentielt set sagtens have været far til unge Jeppe.

Jeppe Kjær Jensen spiller angriber og har allerede spillet otte landskampe for Danmarks U16-landshold, hvor han fik debut i august mod England, mens han kom på måltavlen i januar mod Sverige.

I 2019 var han til prøvetræning i Juventus, mens han i 2018 prøvede sig af i Southampton.

Tidligere har 888 lavet en liste over de yngste debutanter, men dem overgår Jeppe Kjær Jensen alle sammen.

UNGE DEBUTANTER
16 år 0 dage
Jeppe Kjær Jensen, Horsens

16 år 35 dage
Kenneth Zohore, FCK

16 år 75 dage
Mads Raben, OB

16 år 173 dage
Lucas Andersen, AaB

16 år 225 dage
Magnus Kaastrup, AGF

16 år 225 dage
Mads Hvilsom, FC Midtjylland

16 år 244 dage
Navid Dayyani, AGF

16 år 256 dage
Mads Beierholm, Vejle

16 år 306 dage
Alexander Juel Andersen, Viborg

16 år 310 dage
Morten Frendrup, Brøndby

Anders Hansen, Næstved
16 år 313 dage

Den tidligere Superliga-topscorer Peter Lassen var langt ude, da karrieren var forbi. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil 'Overvejede at gøre en ende på det hele'

Her er studentermedhjælperens bud på et hold til runde 3. Kan du slå det? Foto: Screenshot Sport og Spil Super-managers råd: Investér i ham med det samme

Sport og Spil Troldmanden får 1 plus 1 til at give 3

34 kommentarer
Vis kommentarer