Otte kampe i mesterskabsspillet: Nu skifter han til 2. division

Målmanden Marcus Bobjerg rykker fra AC Horsens til Skive IK

Marcus Bobjerg var Horsens' førstekeeper i mesterskabsslutspillet - nu skifter han til tredjebedste danske række. Foto: Lars Poulsen
Marcus Bobjerg var Horsens' førstekeeper i mesterskabsslutspillet - nu skifter han til tredjebedste danske række. Foto: Lars Poulsen

AC Horsens har solgt Jesse Joronen til FC København, men til gengæld tiltræder keeperne Kevin Ray Mendoza og Majej Delac hos Den Gule Fare efter sommerferien. Dermed er der ikke længere plads til Marcus Bobjerg, der stod otte Superliga-kampe i den forgangne sæson.

20-årige Bobjerg har kontraktudløb i AC Horsens om en måned, og derefter rykker han teltpælene til Skive IK, der i næste sæson skal spille 2. division.

- Marcus er trods sin unge alder en spiller, som besidder en rutine med en del superligakampe på CV’et. Vi har fuldt ham, og vi ser ham bestemt som en rigtig lovende keeper. Han har de kvaliteter, der gør, at vi kan få skabt noget kontinuitet på vores målmandspost. Noget som vi nok har manglet lidt i den forgangne sæson. Det synes jeg, vi får med Marcus i og med, at vi også har tegnet for et år, fortæller sportschef i Skive IK, Rasmus Brandhof, til klubbens hjemmeside.

Marcus Bobjerg har underskrevet en et-årig aftale med Skive IK.

Se også: Nedrykker mister forsvarer: Silkeborg-spiller skifter klub

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere