Rasende klub slagtede danskere

Den norske klub Kristiansund BK er sur, og AC Horsens spiller en hovedrolle, skriver norsk avis

Bo Henriksen stillede med reserverne mod  reservespækket. Foto: Lars Poulsen
Bo Henriksen stillede med reserverne mod reservespækket. Foto: Lars Poulsen

De to norske klubber Kristiansund BK og Brann Bergen skulle have mødt hinanden i en testkamp 1. marts, men førstnævnte har trukket sig fra opgøret, melder Bergensavisen.

Kristiansund er sure på Brann, fordi klubben arrangerede en testkamp mod AC Horsens på Gran Canaria den 31. januar. Dagen efter havde Kristiansund selv fornøjelsen af at møde Bo Henriksens tropper, men det var et reservespækket Horsens-mandskab, der gik på banen. Den stærkeste opstilling blev valgt til opgøret mod Brann dagen forinden.

Kristiansund mener, at deres testkamp mod AC Horsens var kommet i stand først, og derfor er de trætte af, at det var Brann, som var sent ude, der endte med at få den sportsligt bedste kamp af de to. Det er klubben angiveligt så fornærmet over, at den nu har valgt at trække sig fra testkampen mod Brann.

Over for den norske avis har hverken Kristiansund BK eller Brann ønsket at kommentere situationen.

Kristiansund BK-spillerne tog muligvis noget af frustrationen med på banen mod AC Horsens i lørdags. I hvert fald indkasserede nordmændene hele to røde kort i træningskkampen. Af et referat fra AC Horsens' hjemmeside fremgår det, at Oliver Drost blev slagtet, at Erhan Masovic kunne have brækket begge ben, at Jonas Gemmer blev stemplet på anklen med vilje, og at Bjarke Jacobsen flækkede et øjenbryn efter en albue i hovedet.

- Det er et mirakel, at AC Horsens slap ud af opgøret uden skader, skriver Superliga-klubben om kampen, der endte med en 2-1-sejr til Kristiansund BK.

Robert Mudrazija startede mod Malmö FF i efterårets sidste europæiske kamp, men han er blevet streget fra FCK's Europa League-trup. Foto: Jens Dresling FC København - 5. feb. 2020 - kl. 14:19 Trak nitten i FCK: Ude af den europæiske trup
Den unge nordmand er komme flyvende fra start i Tyskland. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 5. feb. 2020 - kl. 10:56 Målløs efter vanvittig start: - Helt usædvanligt
Se også: Historisk i nat: Den 14. dansker nogensinde

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere