Rødt kort var modsatte vej: Raser over skandaløs beslutning

Bo Henriksen mener, at dommeren traf en skandaløs beslutning, da han tildelte FC Midtjylland et straffespark - og også gav et rødt kort, der burde være gået den anden vej

Paul Onuachu burde have haft rødt kort i stedet for Mads Juel Andersen, lyder det fra Horsens-træneren. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Paul Onuachu burde have haft rødt kort i stedet for Mads Juel Andersen, lyder det fra Horsens-træneren. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

AC Horsens måtte forlade Herning med et 0-3 nederlag i søndagens sene Superliga-kamp mod FC Midtjylland, hvor Jakob Poulsen, Gustav Wikheim og Mayron George stod for scoringerne.

Poulsens scoring kom efter et straffespark, hvor Mads Juel Andersen fra Horsens blev udvist, og den kendelse er gæsternes træner Bo Henriksen langt fra tilfreds med.

- Vi gør alt, vi skal, indtil dommeren (Michael Johansen, red.) træffer den beslutning. Det er en skandaløs beslutning, simpelthen skandaløs.

- Han dømmer et straffespark, der ikke er der. Derudover bliver vi dobbeltstraffet gennem det røde kort, siger Horsens-træneren.

Henriksen er heller ikke tilfreds med FC Midtjyllands Paul Onuachu, som han mener, burde have været vist ud for film.

- Jeg har set situationen fire gange, og Paul burde have fået et gult kort for film og dermed vist ud.

VURDER SELV SITUATIONEN I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

- Det ændrer naturligvis fodboldkampe, når nogen laver fejl, og jeg tror ikke på, at der er nogen dommere, som gør det med vilje.

- Jeg nægter at tro, at der er dommere, der laver fejlkendelser med vilje. Det kan jeg slet ikke forestille mig, pointerer træneren.

Artiklen fortsætter under billederne

Bo Henriksen er vred. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Bo Henriksen er vred. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
 

Her går Mads Juel Andersen fra banen med rødt kort. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Her går Mads Juel Andersen fra banen med rødt kort. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
 

Bo Henriksen mener desuden, at dommerens indsats burde blive kigget igennem efterfølgende.

- Jeg glæder mig til at se, hvad dommerbedømmerne mener om præstationen. I min verden skal den i hvert fald evalueres.

- Det er ikke mig, der skal afgøre det, men det er kritisabelt at få sådanne domme mod sig to weekender i træk.

- Der skal man være 1000 procent sikker, og det kan han i hvert fald ikke have været, udtaler Henriksen.

På trods af dommerpræstationen er Horsens-træneren tilfreds med spillernes indsats på banen.

- Vi er godt med i de første 25 minutter. Før det røde kort har de ikke et skud på mål, og de skaber intet som helst, slutter Bo Henriksen.

Se også: FCM-stjerne bevidstløs efter uhyggeligt uheld

Se også: Hurtig succes: Cristiano scorer lynmål i Juventus-debut

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere