Så skete det igen

Horsens vandt en kamp fattig på tilskuere, men rigere på mål end forventet

Michael Lumb jubler efter 2-0 målet (Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix)
Michael Lumb jubler efter 2-0 målet (Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix)

Det gyldne venstreben slog til igen.

Den tidligere Hvidovre-spiller Louka Prip var på ny point værd for Horsens.

Takket været ham blev alle spådomme om, at søndagens tidlige opgør ville blive en målfattig affære gjort til skamme.

Tværtimod blev det til lidt af målfest i Horsens og omegn til stor glæde for de kun 1261 småfrysende tilskuere.

Louka Prip startede selv festen med et sjældent mål.

Han sendte et indadskruet hjørnespark ind fra højre, som fik lov passere hen over venner og fjender og ind i det fjerneste hjørne.

Det var et nyt hjørnespark, som gav stillingen 2-0.

Fra modsatte side sparkede Louka Prip denne gang ud i feltet, hvor en anden tidligere Hvidovre-spiller Mads Kiilerich stod parat.

Sidstnævnte fik drejet bolden mod mål, hvor Michael Lumb kom imellem og rettede forsøget af, så Nikola Mirkovic var chanceløs.

Ind i mellem de to mål havde Jonas Thorsen også haft et godt forsøg på overliggeren.

I et forsøg på at få vendt kampen lavede SønderjyskE i starten af 2. halvleg en dobbelt udskiftning.

Den gav hurtig resultat i form af en reducering til 1-2, da indskiftede Peter Christiansen stod fri midt for mål, efter Mart Lieder i stedet for selv at forsøge sig spillede på tværs.

Reduceringen blev ikke starten på en SønderjyskE-offensiv, og hjemmeholdet kunne i sidste ende fortjent trække sig sejrrigt ud af kampen.

I bestræbelserne på at vende kampen gav sønderjyderne de sidste spilleminutter til Danny Amankwaa og Marco Rojas, som begge har kontraktudløb til nytår.

Se også: Mukthar ærgrer sig: - Det glemmer jeg aldrig

Stig Tøfting i aktion på landevejen fredag. Foto: Ernst van Norde Superligaen - 14. dec. 2019 - kl. 16:27 Sender B.S. ud for at hjælpe Tøfting

Superligaen - 13. dec. 2019 - kl. 19:19 Tøffe modtaget som helt: - Jeg er så lykkelig

1 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
2 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
3 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
4 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
5 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
6 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
7 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
8 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
9 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
10 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
11 af 12 Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
12 af 12 Michael Lumb jubler efter 2-0 målet (Foto: Ernst van Norde, Ritzau/Scanpix)
5 kommentarer
Vis kommentarer