Superliga-klubs rekordkøb gransket: Nu er afgørelsen faldet

Norges fodboldforbund har undersøgt transferen med Sivert Heltne Nilsen fra Brann til AC Horsens og konstateret, at der ikke er noget at komme efter

Sivert Heltne Nilsen i aktion på træningsbanen i Horsens. Foto: Anders Brohus
Sivert Heltne Nilsen i aktion på træningsbanen i Horsens. Foto: Anders Brohus

Sivert Heltne Nilsens skifte fra Brann til AC Horsens har tiltrukket sig opmærksomhed på mange forskellige niveauer. Blandt andre fra NFF, det norske fodboldforbund.

Branns bestyrelsesformand Eivind Lunde indikerede i et interview, at man mundtligt havde givet Sivert Heltne Nilsen tilsagn om et skifte, hvis den rigtige mulighed bød sig, og den aftale løb klubben altså ikke fra, da AC Horsens meldte sig på banen. Problemet er imidlertid, at det ikke er lovligt ifølge reglerne i Norge at lave mundtlige aftaler. Aftaler skal nedfældes på skrift og indgå i kontrakten eller som et bilag til kontrakten.

Det gav NFF anledning til at gå transferen med Sivert Heltne Nielsen efter i sømmene, og her en uge senere er forbundet klar med en konklusion. Der er ikke noget at komme efter.

- Vi fik en forklaring fra Brann og Heltne Nilsen tirsdag, som vi sendte videre til vores jurister, og de vurderede, at intet er i strid med reglementet, siger Espen Auberg fra Norges fodboldforbund til Aftenposten.

Sivert Heltne Nilsen skrev med sit skifte til AC Horsens transferhistorie som Superliga-klubbens største indkøb til dato.

Se også: Håner Superliga-klubs dyreste indkøb: - Forstår ikke, han vil dertil

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen