- Vi ligner et Superliga-hold

De seneste kampe har vist, at AC Horsens hører hjemme i landets bedste række, mener cheftræner

Jens Berthel Askou måtte trods positive takter på det seneste se sit hold tabe søndag. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Jens Berthel Askou måtte trods positive takter på det seneste se sit hold tabe søndag. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

4. januar 2021 blev Jens Berthel Askou ansat som ny cheftræner for AC Horsens.

På det tidspunkt havde klubben blot hentet seks point i de første 13 kampe, men i de seneste kampe har der været forbedringer at spore.

Horsens havde inden søndagens nederlag til Sønderjyske, der vandt 2-0, ikke tabt fire kampe på stribe.

Men selv om det har set bedre ud for de gulblusede, vil Askou ikke tage al æren for det.

- Jeg skal ikke tage hele æren for, at de lige pludselig ser bedre ud, end de har gjort før, for det er ikke mig, der har lært dem at spille fodbold i sin tid, siger Horsens-træneren.

Han mener dog, at Horsens i den seneste periode har vist, at klubben har noget at gøre i landets bedste fodboldrække, selv om klubben ligger klart sidst.

- Hvis du tager de sidste fire-fem kampe og fjerner denne sænke slagskibe-duel mod Sønderjyske fra ligningen, synes jeg bestemt, at vi har lignet et superligahold, som er både værdige og evner at gøre kampene jævnbyrdige, lyder det fra Askou efter nederlaget i Haderslev.

Og den betragtning er Horsens-anfører Hallur Hansson enig i.

- Men vi er nødt til at bevise det på banen, fortæller midtbanespilleren.

Han mener også at kunne se forbedringer på mandskabet siden Askous ansættelse, hvor særligt defensiven får ros.

- Der er kommet ny træner, og han har virkelig taget fat i store dele af de ting, vi gør. Vi er blevet meget mere stabile i den defensive del, og der har vi set stærke ud.

Horsens er sidst i Superligaen med 12 point, og der er hele 12 point op til tiendepladsen, der giver en ny sæson i ligaen.

I sidste runde af grundspillet skal Horsens møde Lyngby, der indtager 11.-pladsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT