Ærlig van der Vaart: Manglede nosser!

Den tidligere storspiller Rafael van der Vaart fik søndag aften hjemmebanedebut for Esbjerg, da hollænderen blev skiftet ind med cirka 25 minutter igen mod FC København.

Rafael van der Vaart fik hjemmebanedebut for Esbjerg i søndagens kamp mod FCK. Foto: GRAVERSEN ANITA
Rafael van der Vaart fik hjemmebanedebut for Esbjerg i søndagens kamp mod FCK. Foto: GRAVERSEN ANITA

Helt som ventet var arbejdsradiusen ikke særlig høj, og spurterne så en anelse komiske ud. Men det ændrede ikke på, at Rafael van der Vaart leverede et rigtig fint helhedsindtryk på vestjydernes midtbane.

- 'Rafa' er en holdspiller, og fra det sekund, han kom på banen, tog han alle bolde og førte dem frem. Han havde vel fire-fem nøgleafleveringer på 25 minutter, som vi kunne have fået noget ud af. Han tilfører rendyrket fodbold til vores hold, og når han bliver mere fit, bliver han en kæmpe gevinst, lød skudsmålet fra cheftræner John Lammers.

Hovedpersonen selv, var også fint tilfreds med sin egen indsats, men det er tydeligt på van der Vaart, at det stadig betyder meget, om en kamp vindes eller tabes.

- Vi manglede nosser i første halvleg, og det blev dyrt, for jeg synes, vi spillede op mod FCK i anden halvleg. Man får ikke særlig mange chancer mod et klassemandskab som FCK, og vi udnyttede ikke dem, vi fik. Derfor tabte vi på trods af en okay præstation, sagde van der Vaart, der vurderer, han stadig har et stykke vej til startopstillingen.

- Jeg har ikke spillet særlig meget de seneste to år, men jeg bliver bygget langsomt og planmæssigt op i Esbjerg. Vi lægger på hele tiden, og mit mål er stadig at komme i startopstillingen og bidrage til at holdet vinder kampe. Sæsonen er lang, og det kommer kun til at gå fremad.

35-årige Rafael van der Vaart fik sin officielle debut for Esbjerg sidste weekend mod AaB.

Se også: DBU afviser spillerne: Det er et afbud

Se også: Forløbet bekræftet: DBU ville smide Agger af landsholdet

Se også: Kevin rammer bunden: Romain redder dagen i Ferrari-flop

1 kommentar
Vis kommentarer