Afgørelse i Hobro-sag: Her er den endelige dom

Efter længere tids tovtrækkeri mellem Hobro og AGF, har DBU nu besluttet, at Hobro bliver fratrukket tre point på grund af brug af ulovlig spiller

Hobro vandt kampen på banen mod AGF - men taber den på skrivebordet. Det har DBU afgjort. (Foto: NORDE ERNST VAN)
Hobro vandt kampen på banen mod AGF - men taber den på skrivebordet. Det har DBU afgjort. (Foto: NORDE ERNST VAN)

DBU har endelig fået afgjort den famøse Adama Tamboura-sag.

Fodboldforbundet har efter ti dages skriftveksling mellem Hobro og AGF afgjort at fratrække Hobro tre point i Superligaen, da nordjyderne i en kamp mod AGF brugte venstrebacken, som ikke var spilleberettiget.

Se også: Flove Hobro erkender: AGF-direktør opdagede fejlen

Klubbens sportschef Jens Hammer havde dummet sig, da han ikke havde fået Adama Tambouras spillertilladelse på plads inden opgøret. Venstrebacken spillede alle 90 minutter, og dermed benyttede Hobro sig af en ulovlig spiller i 2-1-sejren den 11. september.

Kendelsen betyder, at Hobro taberdømmes 0-3, og at AGF tildeles de tre point.

Baggrunden for kendelsen er ifølge Poul Gade, næstformand i Fodboldens Disciplinærinstans, at man ikke har fundet juridisk grundlag for at fravige den normale sanktion ved manglende spilleberettigelse.

Se også: Hobro giver ikke op - nægter at give sejr til AGF

- Det er og bliver klubbens ansvar, at de spillere, der er på banen, er spilleberettigede. Vi har nøje vurderet Hobros argumenter for at lade resultatet på banen stå ved magt, men der var enighed i Fodboldens Disciplinærinstans, om, at reglerne er klare på dette punkt og ikke i modstrid med FIFA's regler, siger Poul Gade og fortsætter:

- Der var også enighed om, at der foreligger en fast praksis for, at resultatet af at bruge en spiller i strid med reglerne om spilleberettigelse er at ændre kampens resultat til 0-3. Vi skal behandle lige tilfælde lige, og det har været afgørende for os, konkluderer Poul Gade.

Med sejren rykker AGF fra en tiendeplads op på en femteplads med nu 13 point efter ni kampe.

Hobro er placeret på sidstepladsen med fire point og har nu fem point op til Esbjerg over nedrykningsstregen.

Kendelsen kan inden 14 dage appelleres til forbundets appeludvalg.

Se også: DBU: Hobro-sag ikke længere en tilståelsessag

82 kommentarer
Vis kommentarer