Afskåret fra familien

FC København-kaptajnen Carlos Zeca er i Danmark uden sin familie, og han kan ikke rejse hjem til dem, og de kan heller ikke komme på besøg

Carlos Zeca og familien er tvunget til at savne hinanden under coronakrisen. Foto: Jens Dresling
Carlos Zeca og familien er tvunget til at savne hinanden under coronakrisen. Foto: Jens Dresling

Coronavirus-pandemien har i den grad ramt alle dele af samfundet, men mens danskere trods alt har familier tæt på, er det noget helt andet for en mand som Carlos Zeca.

FC Københavns anfører er i Danmark uden sin familie, og derfor har han ikke set familien i flere uger nu.

Zeca må nøjes med telefon og Facetime, men det er hårdt, lyder det fra FCK-kaptajnen i en gang spørgsmål-svar FCK's Facebook-side.

- Det er meget hårdt at være væk fra min familie - især mine døtre. Jeg ved, at de er i gode hænder, og jeg taler med dem hver dag, men jeg savner dem meget, så jeg glæder mig virkelig til at se dem igen. Vi skyper og facetimer meget, svarer Zeca en af de mange, der har stillet et spørgsmål.

- Det er meget hårdt ikke at være sammen med min familie. Jeg vil gerne være hos dem og hjælpe dem. Og det er hårdt at være alene her for mig. Det er altid svært at være væk fra dem du elsker, men især lige nu, svarer Zeca en anden.

Den danske Superliga er suspenderet på ubestemt tid. FC København var det sidste danske hold, der var i aktion, for mens Superligaen allerede var lukket ned, skulle FCK torsdag den 12. marts møde Istanbul Basaksehir i Europa League. Det opgør tabte klubben 0-1.

Zeca og FCK var sidst i aktion ved den absolut sidste aften med europæisk fodbold i et langt stykke tid. Et knebent nederlag på 1-0 kom de hjem fra Istanbul med. Foto: Ritzau Scanpix
Zeca og FCK var sidst i aktion ved den absolut sidste aften med europæisk fodbold i et langt stykke tid. Et knebent nederlag på 1-0 kom de hjem fra Istanbul med. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Foreslår kampe hver dag i Premier League
Se også: Foreslår kampe hver dag i Premier League Se også: - Lige nu er det utænkeligt
12 kommentarer
Vis kommentarer