Afslører kæmpe planer

Der er vokseværk i FC Midtjylland, hvor man går med planer om at optimere stadion i Herning og samle Superliga-holdet, akademiet og Guldminen under ét fælles tag i Ikast

Hvad betyder Champions League-gruppespillet for FC Midtjyllands efterår i Superligaen? Klaus Egelund kommer med dommen. Billeder/Produktion: Ritzau Scanpix/Maya Westander

Armbevægelserne er store i FC Midtjylland, og selv om klubben fra Ikast og Herning har lavet store resultater, vundet danske mesterskaber, en pokaltitel og senest spillet sig i Champions League-gruppespillet, tørster de fortsat efter mere.

De vil blive bedre til at udvikle spillere, og overliggeren skal også hæves, når det kommer til førsteholdets præstationer. Således er det en ambition, at man fremover skal være regelmæssigt i europæiske gruppespil - gerne Champions League - ligesom Superligaen og pokalturneringen skal vindes oftere.

Er det en Lars Seier-drøm at tilknytte disse to herrer til Parken? Foto: Joachim Ladefoged/ Michael Fadi Al-Assaad / Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK's store hovedpine: Hvor finder vi en sportsdirektør?

Administrerende direktør Claus Steinlein har været med hele vejen, og han har set en klub, der på 21 år har flyttet sig fra at være en 1. divisionsklub til at være den bedste i landet.

Men han vil se mere, og FC Midtjylland har med et projekt som Guldminen søsat en ambition om at udvikle verdens bedste fodboldspiller.

For at det skal kunne ske, og for at man kan opretholde niveauet og kvaliteten omkring førsteholdet, ser man nu også på muligheden for at forbedre forholdene. Dels omkring stadion, dels i forhold til anlægget i Ikast.

- Vi er tvunget til at give vores kommercielle afdeling bedre muligheder, for de har udsolgt af deres produkter inde på stadion. Vi var dygtige at få bygget stadion her i 2004, og det holder stadig vand, men vi skal have lavet version 2.0, siger Claus Steinlein.

Hvad det konkret betyder, vil FCM-bossen ikke sige endnu, men en udvidelse på stadion af lounge-området har i hvert fald været på idé-stadiet, uden der er truffet nogen endelig beslutning eller meldt nogen tidshorisont og konkret plan for omfanget ud.

Derudover er der også planer om superfaciliteter i Ikast.

- Og vi skal have træningsanlægget optimeret med bedre forhold, og ikke kun et hegn til at fange vildfarne bolde, siger Claus Steinlein.

FCM har fået vokseværk. Forleden mødte midtjyderne Liverpool i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
FCM har fået vokseværk. Forleden mødte midtjyderne Liverpool i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Vi skal have endnu bedre forhold for talentudviklingen, og den skal fortsat ligge i Ikast. Vi skal have samlet Superliga-holdet, akademiet og Guldminen i én bygning. Det er det, vi kigger på. Det blev bygget i 2004, så det er ved at være forældet.

- Vi skal have opgraderet faciliteterne, siger FCM-direktøren og lufter dermed muligheden for, at FC Midtjyllands nye skoleprojekt Guldminen i Ikast på en eller anden vis skal flytte sammen med Superliga-holdet og talentakademiet i nye bygninger.

AaB Jacob Friis stopper som cheftræner i Superliga-klubben AaB  
44 kommentarer
Vis kommentarer