Annonce:
Annonce:

Afviser: Det er ikke en fiasko

Randers lå en overgang nummer et, men risikerer søndag at misse top-6, hvis udekampen mod AaB ikke vindes

Randers - her i mandagens kamp mod AGF - lå tidligere på sæsonen nummer et i Superligaen. Søndag kræves formentlig en sejr over AaB, hvis Randers skal ende i top-6. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers - her i mandagens kamp mod AGF - lå tidligere på sæsonen nummer et i Superligaen. Søndag kræves formentlig en sejr over AaB, hvis Randers skal ende i top-6. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Efter ti spillerunder af Superligaen lå Randers nummer et, og det lignede en sæson, der kunne kaste medalje af sig.

Men 11 runder senere står holdet i en situation, hvor det kan misse top-6 på sidste spilledag i grundspillet.

Randers-træner Thomas Thomasberg medgiver, at det vil være en skuffelse på dagen at misse top-6, men ikke i et større perspektiv.

- Vi vil ikke betragte det som en fiasko. Da vi lå nummer et, var det et overraskende udgangspunkt, fordi vi havde hentet unaturligt mange point, og da vi tog på juleferie, vidste vi godt, at det ville blive tæt.

- For en klub med vores størrelse er det en kæmpe bedrift, hvis vi kommer i top-6 for tredje år i træk, siger Thomas Thomasberg.

Annonce:

Randers missede mandag aften sin første matchbold mod AGF, der vandt 1-0, men kronjyderne kan stadig selv afgøre, om de skal i mesterskabsspillet, da en sejr søndag ude mod AaB er nok til som minimum at fastholde sjettepladsen.

- Vi kan stadig selv afgøre det, og kan vi ikke gøre det færdigt, har vi ikke været gode nok til top-6.

Randers kan måske også klemme sig i top-6 med uafgjort, men det vil kræve hjælp fra andre stadioner.

Faktisk er ligaens midte så tæt, at fem klubber kæmper om de sidste to pladser i top-6.

Ud over Randers skal Brøndby, Silkeborg, OB og FC Midtjylland ud i en nervepirrende runder for at nå med i rækkens sjove del, når ligaen deles på midten.

- På et eller andet niveau er det det første stempel på sæsonen, og bedømmelsen kan blive sådan lidt sort eller hvid, men det har jeg det egentlig fint nok med, for det er et vilkår, vi kender.

- Det giver nogle runder med ekstra spænding, end hvis turneringen kørte lige ud, og det skaber mere interesse, når det er så tæt som i år, siger Thomas Thomasberg.

Han mener, at der er større pres på nogle af de øvrige hold.

- Der er nok klubber, der vil blive stemplet mere for ikke at komme i top-6, siger Thomasberg med skjult henvisning til Brøndby og FCM.

Alle seks kampe i grundspillets sidste runde har kickoff søndag klokken 15.

En dansk tidligere Superliga-bomber er taget til Norge og har indstillet sigtet mod ikke bare topscorerlisten, men også de flotte norske kvinder. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: