Afviser køb af Anders Lindegaard

OB er ikke på jagt efter en ny målmand, selv om Sten Grytebust forlader klubben. Dermed er Anders Lindegaard heller ikke aktuel, fortæller sportsdirektør Jesper Hansen

Anders Lindegaard er slet ikke et tema. Foto: SCOTT HEPPELL/AP
Anders Lindegaard er slet ikke et tema. Foto: SCOTT HEPPELL/AP

Tirsdag er det blevet bekræftet, at Sten Grytebust fra den kommende sæson skal tørne ud for FC København, og dermed tager OB afsked med den målmand, der de seneste to år er blevet kåret som den bedste i dansk fodbold.

Det er med andre ord nogle store handsker, der skal udfyldes i OB, og det store spørgsmål er, hvem der skal afløse Sten Grytebust i det fynske mål.

Svaret er enten Mandé Sayouba eller Oliver Christensen. De to er allerede at finde i den fynske Ådal, og de skal tage kampen op. Det er ikke et tema for Superliga-klubben at hente en ny målmand.

- Vi henter ikke en ny keeper. Da vi hentede Mandé, udviste vi rettidig omhu, og ham tror vi stadig meget på. Han har haft et godt forløb på det seneste efter en periode med nogle trælse skader. Derudover har Oliver Christensen taget fine skridt, og Hans Christian Bernat er godt på vej, så vi er godt dækket ind på målmandsposten og behøver ikke andre, siger sportsdirektør Jesper Hansen til tipsbladet.dk.

Anders Lindegaard forlader Burnley, og mange OB-fans taler om ham, men han er slet ikke et tema?

- Nej, det er han ikke, fastslår sportsdirektøren.

Mandé Sayouba kom til OB fra Stabæk og ligner på papiret det bedste bud på et nyt førstevalg mellem stængerne i den fynske klub, men 20-årige Oliver Christensen har været inde og snuse til Superligaen i denne sæson, og i januar forlængede han sin kontrakt frem til 2023.

18-årige Hans Christian Bernat, der bliver tredjevalget i OB efter Sten Grytebusts exit, vogter målet for U19-landsholdet og har tidligere været til prøvetræning i Manchester United.

Se også: Svarer Hareide igen: - Vi ser ham jo aldrig
Se også: Mangler selvtillid i Superligaen: Taber 1-9
Se også: Klub-legende dybt berørt: Bekræfter farvel

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere