Afviser kritik efter usædvanlig beslutning: - Af hensyn til fansene

Det er for fansenes skyld, at Divisionsforeningen rykker sidste Superliga-runde et døgn

FCK-fansene skal fejre guldet og kaste med badedyr om lørdagen i stedet for søndagen i majs sidste weekend. Arkivfoto: Philip Davali/Polfoto
FCK-fansene skal fejre guldet og kaste med badedyr om lørdagen i stedet for søndagen i majs sidste weekend. Arkivfoto: Philip Davali/Polfoto

Ganske usædvanligt er Superliga-sæsonens sidste spillerunde blevet rykket en dag tilbage i kalenderen, fordi Divisionsforeningen frygter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udset sig søndag 26. maj som valgdato.

Derfor skal runde 36 i Superligaen nu spilles lørdag 25. maj, uanset hvornår statsministeren så vælger at trykke på valgknappen.

Læs mere her:

Foto: Lars Poulsen Superligaen - 29. apr. 2019 - kl. 15:01 Muligt folketingsvalg rykker Superliga-afslutning

Beslutningen har allerede fået flere fans til tasterne på Twitter, hvor der både bliver klaget over, at spilledatoen falder sammen med afslutningen på 1. division, og at det desuden er mangel på respekt for fansene, der måske allerede havde planlagt en tur på stadion den sidste søndag i maj.

Den kritik afviser direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen over for Ekstra Bladet.

- Det er på ingen måde for at være respektløs. Tværtimod. Vi rykker på sidste spillerunde af hensyn til fansene. Vi vil gerne, at så mange som overhovedet muligt kommer på stadion for at se sidste runde med medaljeoverrækkelse med mere.

- Jeg tror, der er nogle, der ville blive hjemme for at følge valget i stedet for at komme på stadion, hvis de to ting skulle falde sammen, siger Claus Thomsen, der afviser, at Lars Løkke Rasmussen har været i røret.

- Nej, jeg ved ikke mere end dig. Vi rykker sidste spillerunde nu, fordi vi ikke kan vente længere. Der er en del, der skal arrangeres for klubberne med hjemmebane i sidste runde, så vi trak den så lang tid, vi kunne i forhold til udskydelsen, siger Claus Thomsen og understreger:

- Det her sker med fuld accept og støtte fra de implicerede klubber, som også mener, det er den bedste løsning for fansene.

Claus Thomsen understreger, at flytningen sker af hensyn til Superliga-fansene. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Claus Thomsen understreger, at flytningen sker af hensyn til Superliga-fansene. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
 

Divisionsforeningen oplyser i en pressemeddelelse, at kampene ikke bliver rykket tilbage, hvis valget skulle vise sig at blive en anden dag end 26. maj. Flytningen får indflydelse på opgørene mellem FC København - FC Nordsjælland, FC Midtjylland - Esbjerg samt OB - Brøndby.

Ud over de tre kampe i mesterskabsspillet byder 36. runde også på den afgørende Europa-playoff-kamp om syvendepladsen. Den kamp afvikles som planlagt mandag 27. maj kl. 19 - uanset datoen for det kommende folketingsvalg.

Brøndby har ikke opgivet Hjulmand. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby tror på drømmetræner: Parat til at udskyde deadline

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere