AGF-chef overraskede med indskiftning: Derfor kom han på banen

Indskiftede Steffen Rasmussen fik lov til at sige farvel til AGF-fansene mod Silkeborg

AGF kørte mandag aften Silkeborg over i en sådan grad, at der i kampens afslutning ikke var den fjerneste tvivl om kampens udfald.

Derfor valgte cheftræner David Nielsen, at vise den sidste respekt for klublegenden Steffen Rasmussen, der blev skiftet ind på målmandsposten til de sidste knap ti minutter af 5-2 sejren mod lokalrivalerne fra Silkeborg.

- Det føltes som om, hele Aarhus var i Silkeborg mandag aften. Derfor var det en passende scene at vise Steffen Rasmussen lidt respekt på og lade ham sige farvel til klubbens fans inde fra banen. Det gav egentlig sig selv, da vi havde bragt os selv i en sådan situation, at vi kunne gøre det. ‘Staff' fortjente det farvel, sagde David Nielsen.

Med indskiftningen er klublegenden Steffen Rasmussen nu oppe på 419 kampe for AGF, og det bliver nok den sidste, da Aleksandar Jovanovic har konsolideret sig som AGF’s klare førstevalg i målet dette forår.

Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
 

Den knusende sejr i Søhøjlandet betyder, at AGF nu går ind til Europa-Playoff mod OB boblende af optimisme.

- Vi var fantastiske over hele linjen. Alt fra udspil til presspil samt afslutninger spillede maksimalt, så det var rart at levere den indsats foran fansene, sagde David Nielsen, inden han blev spurgt:

Hvordan ser du mulighederne, når AGF nu står over for OB i de kommende playoff-kampe?´

- Jeg ser det nærmere som om, at OB står over for AGF. Er det svar nok?, sagde David Nielsen. 

Det var det. I hvert fald leveret med den attitude.

David Nielsen skiftede Steffen Rasmussen ind, da sejren var sikret. Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
David Nielsen skiftede Steffen Rasmussen ind, da sejren var sikret. Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
 

Se også: Kevin i ny modvind: - Han er hård, men ikke tåbelig!

Se også: Zorniger med 'stor' belønning til Brøndby-spillerne

Se også: Dropper brag mod Patrick Nielsen: Dansk bokser har større planer

1 af 2 
2 af 2 
9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere