AGF handler - Liverpool-erstatning på plads

Den aarhusianske superligaklub får nye kræfter til målmandsposten, hvortil man har hentet William Eskelinen i GIF Sundsvall, der spiller i den bedste svenske række

AGF-træner David Nielsen har fundet sin nye målmand. Foto: Ritzau Scanpix
AGF-træner David Nielsen har fundet sin nye målmand. Foto: Ritzau Scanpix

AGF får nye kræfter til målmandsposten.

Den aarhusianske superligaklub har hentet William Eskelinen i GIF Sundsvall, der spiller i den bedste svenske række.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

Dermed har man fundet en erstatning for Liverpool-keeperen Kamil Grabara, der var lejet i sidste sæson.

Den 22-årige keeper har fået en femårig aftale i Aarhus.

- William er en spiller, der har rigtigt gode kompetencer hele vejen rundt på de parametre, vi vurderer målmænd på, siger sportschef i AGF Peter Christiansen. 

- Han har været igennem en ret så stejl og positiv udvikling i de seneste sæsoner, og vi tror på, at William og vores målmandstræner Nicolai Pold - der grundigt har fulgt William - kan fortsætte den positive udvikling hen over kontraktperioden her i AGF, siger sportschefen. 

Eskelinen har spillet på det svenske U17- og U19-landshold og har, før han kom til Sundsvall, en fortid i Hammarby og Enskede.

Han støder til AGF-truppen onsdag.

Opdateres...

Se også: Efter brandattentat mod stjernes lejlighed: Mand anholdt

Se også: Superliga-transfer officiel: Bytter FCN ud med Esbjerg

Se også: FCK-stjernes naboer: - Kunne være gået grueligt galt

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere