AGF scorer transferrekord på Bundu-salg

Mustapha Bundu får fireårig aftale i Anderlecht efter hårde forhandlinger

Mustapha Bundu fortæller om sin debut mod Brøndby: Det var ligesom på TV - jeg var bare med. Video: Discovery Networks Danmark.

Anderlechts jagt på Mustapha Bundu så ud til at skulle dø i skyttegraven, men efter et gennembrud i forhandlingerne sent onsdag er handlen nu på nippet til at gå igennem.

Det sker oven på kantspillerens besøg i Bruxelles fredag, hvor der blev opnået enighed om de personlige betingelser i en fire-årig aftale.

Den aftale faldt imidlertid på plads uden der tilnærmelsesvis var enighed klubberne imellem.

AGF bekræftede sent mandag over for Fondsbørsen, at de var i forhandlinger med Anderlecht om et salg af Bundu til 25-30 mio. kr.

Tirsdag formiddag valgte belgierne, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, at smække et bud på bordet, som lå omkring 24 mio. kr. - inkl. klausuler.

Dermed lå belgierne stadig et godt stykke under den pris, som De Hvide forlangte,

Forløbet mindede på den facon meget om Anderlechts jagt på Bubacarr Sanneh i FC Midtjylland for to år siden. Dengang var belgierne også meget insisterende på, at de ville have gambianeren for mindre end FC Midtjyllands krav på otte mio. euro.

Vil overgå Stage-handlen
I sidste ende bukkede Anderlecht under og betalte, hvad FC Midtjylland forlangte. Og netop oplevelsen fra den handel spillede ind i Anderlechts overvejelser omkring Mustapha Bundu. Sanneh slog aldrig til i Anderlecht, og han har været lejet ud et par gange det seneste år.

Efter tovtrækkeri omkring prisen på Mustapha Bundu er der - ifølge flere kilder med indsigt i den belgiske side af affæren - nu opnået enighed om en overgangssum, som i bedste fald kan udløse 25 mio. kr. til aarhusianerne, hvis alle klausuler kommer til udbetaling.

Selv uden klausulerne er der dog tale om transferrekord for AGF, der solgte Jens Stage til FC København sidste sommer for 18 mio. kr. Mustapha Bundu-handlen udløser i første omgang cirka 21 mio. kr.

Pengene kommer til at ændre AGF's muligheder på transfermarkedet.

Se også: Historiske FCK er videre til Europa League-kvartfinale

Se også: Drømme-transfer: Fra nedrykning til City

Unge spillere - her Jon Thorsteinsson (med Ceres på trøjen) - er på ønskelisten, men erfarne spillere med noget ekstraordinært, som Patrick Mortensen, er også i søgelyset. Foto: Jens Dresling Sport og Spil AGF foran hektisk transfersommer

Sport og Spil Fortidens store AGF-helt: Vi er ubehagelige

39 kommentarer
Vis kommentarer