AGF tilbage på Europa-kurs i målorgie: Lussing til lokalrivaler!

Silkeborg fik rædselsfuld optakt til de vigtige opgaver med nedrykningsplayoff og pokalfinale, da AGF sørgede for en regulær røvfuld til Peter Sørensens mandskab

SILKEBORG (Ekstra Bladet): AGF kom tilbage på Europa-sporet i flotteste stil, da aarhusianerne leverede en af sæsonens bedste præstationer i 5-2-sejren på kunstgræsset i Silkeborg. Særligt Jakob Ankersen viste storform i målorgiet.

Det var tydeligt, at AGF’erne ville gøre alt for at slette sporene efter de seneste to rædderlige præstationer mod henholdsvis Helsingør og Hobro. Det lykkedes på en billig baggrund mod et håbløst ringe Silkeborg-hold, hvor defensiven sejlede i uhørte dimensioner - selv i Søhøjlandet.

Allerede efter otte minutter burde Jakob Ankersen have bragt gæsterne i front, da Kasper Junker spillede kantspilleren helt blank foran mål. Men Ankersen ramte, helt uforklarligt, stolpen i stedet for netmaskerne på sin afslutning.

Det skulle dog vise sig, at den hurtige venstre kant bare lige skulle skyde sig varm, for efter 17 minutter stod Jakob Ankersen igen helt fri foran mål, da Simon Jakobsen ikke udløste offside-fælden på en pasning fra Martin Spelmann til Jens Stage i højre. Stage kunne snildt finde sin holdkammerat foran mål, der denne gang ikke svigtede, mens SIF-forsvaret kom halsende alt for sent.

Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau/Scanpix
 

Man skulle næsten tro, det var løgn, men kort efter føringsmålet stod allestedsnærværende Ankersen HELT fri foran mål for tredje gang på 20 minutter. Men førsteberøringen lignede noget, som Dennis Rommedahl kunne stå fadder til i slutningen af sin karriere, og derfor havnede kuglen i favnen på Peter Friis. 

Silkeborg var decideret heldige med, at det elendige forsvarsspil kun kostede et enkelt mål i de første 25 minutter, og derfor kom det som en spand kold regnvand i hovedet på de velspillende gæster, at hjemmeholdet kom tilbage i kampen efter en lille halv time. 

Her sendte Simon Jakobsen en lang bold i dybden, og Vladimir Rodic stak af bag Nicklas Backman, der aldrig så skyggen af Rodic igen. Den formstærke montenegriner tordnede med største selvfølgelighed udligningen op i nettaget via undersiden af overliggeren.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Værterne fik dog kun færten af noget rigtig godt i et kvarter, inden Jakob Ankersen igen tog fat og flænsede den allerede iturevne SIF-defensiv med en dybdepasning til Bror Blume. Blume udviste stor kølighed i sin første start for AGF, og den tidligere Lyngby-spiller chippede bolden over en fremadstormende Peter Friis. 

Lige inden pausen svigtede Silkeborgs bagerste igen-igen-igen, da Tobias Sana tog sig god tid i feltet over for Simon Jakobsen. Sana tog et kort træk og slog et indlæg mod Peter Friis, der tabte bolden for fødderne af Kasper Junker, som ingen SIF’ere orkede at stå ved siden af.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Der skal helt andre boller på suppen i Silkeborg, hvis ikke Peter Sørensens mandskab skal komme i problemer mod Lyngby i de kommende playoff-kampe. For slet ikke at tale om pokalfinalen mod Brøndby…

Afklapsningen af hjemmeholdet fortsatte i anden halvleg, hvor Jakob Ankersen stadig førte spanskrøret. Efter en lille time pillede Ankersen en diagonalbold ned og trak nemt forbi en sjældent set svagere Jens Martin Gammelby i feltet og satte endnu et søm i Silkeborgs ligkiste. 

Så hjalp det ikke det fjerneste, at Jeppe Geertsen fik reduceret på et hjørnespark med et kvarter igen, for få minutter senere omsatte Mustafa Amini et kontraangreb til endnu hak i Silkeborg-tuden.

AGF var endda så overlegne, at David Nielsen valgte at bruge sin sidste indskiftning på at give klubikonet Steffen Rasmussen de sidste små ti minutter på banen. Til stor jubel for de mange medrejsende AGF-fans og klapsalver fra selv Peter Sørensen.

Med mandagens resultater i gruppespillets pulje 1 blev det mejslet i granit, at AGF skal møde OB i Europa-playoff, mens Hobro skal op mod SønderjyskE. Begge opgør spilles søndag med returkamp en uge senere.

Se også: Zorniger med 'stor' belønning til Brøndby-spillerne

Nicklas Bendtner i aktion på den offensive midtbane i søndagens kamp mod Strømsgodset. Foto: Bendiksby, Terje/Ritzau Scanpix Skandinavien - 30. apr. 2018 - kl. 18:19 Trænerens vilde plan: Bendtner som midterforsvarer

Se også: Han står foran Lewandowski: Tidligere Real-præsident afslører drømmekøbet

24 kommentarer
Vis kommentarer