Aabech efter ballade: Skal tænke på familien

Kim Aabech håber fortsat på en forlængelse med AGF og vil gøre tingene op til januar

Det vakte en del opsigt, da Kim Aabechs agent gik ud i pressen og fortalte, at spilleren var færdig i klubben for nylig. Aabech-lejren følte sig skuffet over, at AGF først ville snakke kontraktforlængelse senere på sæsonen.

Den rutinerede angriber håber dog fortsat på blive enig med AGF og afviser, at han går efter pengene fremfor spilletid. Men han skal også tænke på familien, lyder det fra Aabech.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg elsker Aarhus, og at jeg har det rigtig godt på og uden for banen, men jeg er også nået en alder, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg bedst griber tingene an, hvis der eksempelvis står en klub med flere penge end AGF, der ønsker at skrive med mig til januar, siger Kim Aabech til morethanaclub.dk og fortsætter:

- Selvfølgelig foretrækker jeg altid spilleminutter fremfor for penge, men nu er familien næsten blevet til fire, og hvis der står en anden klub, der kan give et stort beløb i sign on fee eller lignende, så kan man jo blive fristet af det, selvom det måske ikke er førsteprioriteten spillemæssigt. Dog skal det være helt klart, at min familie er førsteprioritet fra nu og resten af livet. Det vil måske i nogens øre lyde, som om jeg går efter pengene, men det er det bestemt ikke. Netop derfor har jeg også meldt ud til AGF, at vi kunne sætte os ned og snakke om tingene, lave en aftale gældende fra 1.1.2016, men dette har de som sagt ikke ønsket, hvilket har skuffet mig.

Ifølge 32-årige Aabech vil han gøre tingene op til januar om sin fremtid.

TV: Se Aabechs smukke kasse

Se også: AGF raser mod Aabech-agent

Se også: Aabech-agent slår fast: Kim er færdig i AGF

6 kommentarer
Vis kommentarer