Årets spiller i AGF er kåret

Tobias Sana er blevet hyldet som årets spiller i AGF, mens Jens Stage snuppede prisen som årets fighter i klubben

Tobias Sana er kåret til årets spiller i AGF. Foto:
Tobias Sana er kåret til årets spiller i AGF. Foto:

Tobias Sana har netop overstået sin første sæson i Superligaen, og det var en god en af slagsen. Han var en af AGF’s helt store offensivprofiler med otte mål og fem oplæg, og det blev han onsdag hyldet for.

Her blev han nemlig kåret til årets spiller i AGF.

- Der er mange store spillere, der har fået pokalen tidligere og det er en ære at blive kåret til årets spiller i AGF. Det er et dejligt rygstød at få i mit arbejde med at komme tilbage til den nye sæson oven på min skade og jeg sætter virkelig pris på hæderen, siger Sana ifølge agf.dk.

Samtidig blev fanfavoritten Jens Stage kåret til årets fighter ovenpå en sæson, hvor han har kæmpet sig til en fast plads i David Nielsens startopstilling.

- Jeg er stolt over, at trænerteamet mener, jeg har gjort mig fortjent til at blive årets fighter i AGF. Jeg spiller med hjertet og det håber jeg, man kan se på banen og på min arbejdsindsats, og jeg er glad og beæret over, at få pokalen i år, fortæller Stage.

Se også: Bedste AGF-forår i 30 år: Europa League i sigte

Se også: AGF-chef: Han har ødelagt dem allesammen

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere